Blog
04.03.2013

Forstadssafari er årets begivenhed!

WittrupMotel

Wittrup Motel i 1950’erne da motellet åbnede

I september 2012 fejrede København og omegn Golden Days Festival. Temaet var 1950’erne og livet i forstæderne.

I den anledning inviterede Kroppedal Museum, i samarbejde med Forstadsmuseet, en flok glade deltagere på en safari i forstaden.

Til fods og i en ældre HT-bus fik deltagerne fortalt historien om de første  højhuse i Brøndby, om statslånshuse i Glostrup og om forstadskvarterernes gryende industri.

Turen sluttede på Wittrup Motel i Albertslund, hvor man i 1950’erne introducerede danskerne til burgeren.

Golden Days Festivalen og Kroppedal Museums forstadssafari er nu nomineret til årets københavnerbegivenhed. Så gå ind og giv din stemme til dit lokale museum! Stem på Forstadssafari

En journalist fra Politiken var med på safarien. Læs reportagen om hendes oplevelser her: Politiken på safari

Wittrup Motel

Wittrup Motel som det ser ud i dag. (Foto: Birgitte Kjær. Politiken).