Blog
28.08.2013

Fortid og fremtid mødes i ny lokalplan for Herstedvester Landsby

Den gamle graverbolig fra 1709

Den gamle graverbolig fra 1709

Selvom Albertslund er en ung by, findes der, i kraft af bl.a. landsbyerne, tidslommer med en historisk dybde. Herstedvester Landsby dækker flere historiske lag, som kan aflæses som historier fra middelalderen, henover landboreformerne til velfærdssamfundets moderne byudvikling.

Albertslund kommune har igangsat en proces med udarbejdelse af en bevarende lokalplan, som skal åbne for udviklingsmuligheder, samtidig med at de åbenlyse bevaringsværdier i landsbyen bliver sikret for eftertiden.
Som indledning til det lokalplanarbejde i Herstedvester, er landsbyens bevaringsværdier i løbet af sommeren blevet vurderet. Kroppedal Museum har medvirket til dette arbejde.

Herstedvester er den ene af kommunens to kirkelandsbyer.
Landsbyen nævnes første gang i 1248 i de skriftlige kilder. Det er uvist hvor meget ældre Herstedvester er, men kirken er fra slutningen af 1100-tallet og landsbyens navn med endelsen ”–sted” indikerer at Herstedvester kan være grundlagt helt tilbage i jernalderen.

Landsbyen blev udskiftet i 1783. Indtil da bestod Herstedvester af 14 gårde, hvoraf kun 3 endnu eksisterer i selve landsbyen.
Af de udflyttede gårde har flere haft et liv efter landbrugets nedlæggelse. Således har f.eks. Søndergård fungeret som skole, Stenmosegård, som bibliotek, Baunegård, som daginstitution, Birkelundgård, som kommunal kursusejendom mm. Nybakkegård og Vestergård har alle været anvendt til beboelse. Langagergård har været beboelsesejendom og siden foreningshus for bl.a. spejderne.

Før udskiftningen havde man 3-vangsbrug i landsbyen. Vangene var indelt i 55 åse som man havde navngivet. Mange af disse navne genfindes i dag i vejnavne og bebyggelser som f.eks. ”Skallerne”, ”Topperne”, ”Hyldespjældet og ”Roholm”.

Herstedvester Landsbys oprindelige vejforløb er intakt ligesom flere af landsbyens oprindelige huse stadig eksisterer side om side med nytilkomne ejendomme.

Herstedvester landsby, 1856-1877

Herstedvester landsby, 1856-1877

Landsbyen har haft 3 gadekær, hvoraf kun det ene stadig eksisterer.
Landsbyens forte, der oprindeligt har fungeret som fælles græsningsareal er blevet bebygget i forskellige perioder. Tidligst i 1721 med én af Frederik den 4.´s 240 rytterskoler.

Rytterskolen blev anvendt som skole og lærerbolig i perioden fra 1721 indtil 1912. Herefter blev bygningen overdraget til Herstedvester Brugsforening og købmandshandel, der har fungeret her indtil fraflytningen til større lokaler i Vestcenteret i 1968. Siden har bygningen været anvendt som menighedshus.

Rytterskolen

Rytterskolen fra 1721

Rytterskolen var sognets første skolebygning og var én blandt 240 ”kongelige” skoler, som Frederik den 4. lod bygge ud over hele Danmark i de 12 rytterdistrikter, som udgjorde grundlaget for det militære rytteri.

Alle 240 skoler var helt ens med skolestue og stald i den ene ende og lærerbolig i den anden ende af huset. I dag er op imod 1/5 af skolerne enten nedrevet eller nedbrændt. Fire af disse tilbageblevne skoler har i dag status som fredede bygninger, her i blandt rytterskolen i Hvidovre.

En anden af landsbyens markante bygninger er Herstedvester Gymnastik- og Forsamlingshus, der blev opført i 1907 som kommunens første, og indtil midt i 1900-tallet, eneste, forsamlingshus og har fungeret som samlingssted for sognets kulturelle aktiviteter.

Gymnastik- og forsamlingshus

Gymnastik- og forsamlingshus fra 1907