Blog
05.12.2014

Juleaften i Vridsløselille Fængsel

2014-81

I 1905 udgav Fængselselskabet Vridsløselille en lille bog, der hed Juleaften i Vridsløselille Fængsel. Fængselselskabet fandtes fra 1860-1951.

I 1905 havde det til “Formaal at lette og fremme den fra Vridsløselille Straffeanstalt løsladt Forbryders Genoptagelse i samfundet”. Et aarligt bidrag af 2 kr. eller en Gave af 50 kr engang for alle gav Medlemsret i selskabet.

På mandag til Albertslund Lokalhistoriske Forenings julearrangement fortæller jeg lidt om årets indleveringer til Samlingen i Albertslund. En af dem er denne skønlitterære bog, som jeg lige vil fortælle lidt om her, og således slå to fluer med et smæk:

Omtalte bog var skrevet af en forfatter der hed William Hansen – hvis profession anføres som  bagerlærling og bogkolportør (sælger) på www.litteraturpriser.dk -såfremt det er den samme. Bogen er givetvis tænkt som et moralsk opbyggende skrift, der stod fængslets tankegang om isolation og soning med gud og nærmeste nær; Arbejdet på den tid foregik i cellerne og gårdturene var med hætte på hovedet. Gudstjenesterne foregik  i fængselskirken, hvor der var en boks til hver fange.

Hovedpersonen Oskar, fange nr. 138,  skriver bl.a. disse ord til sin moder i et brev: I bevidsthed om hvor dybt jeg bedrøver Dig, beder jeg af hele mit Hjærte om Forladelse. Forestil Dig, hvor Forladt jeg er”. Oskar er god nok og man følger hans tid ind i helligdagene, hvor han får forbud mod at arbejde med fremstilling af flaskehylstre af fangevogteren, givetvis med grund i helligdagen. “Men saa vil jeg idet mindste gaa i lag med at pudse Cellen op” siger han lavmælt til sig selv.

På den måde anslåes dilemmaet af forfatteren, mellem den religiøse tanke om de indsattes soning og deres reele behov for meningsfuld beskæftigelse. I mellemkrigstiden gik man efterhånden væk fra isolationsprincippet, dybest set i tråd med samfundets udvikling i det hele taget, med socialreformer og begyndende kulturel frisættelse.

Oskar erindrer den sidste jul: Julen på det norske Fuldskib i Cardiff. Ja det var en jul, man vil mindes, det var en Fest! Først middagen på sømandshjemmet, hvor han laa i Land – rødkaal og Gaasesteg. Så gantes med pigerne og Værtens Datter under dominospillet (Gantes er et ældre udtryk for flirten). Han huskede det så tydeligt som var det i går, disse rare og venlige Misser- ham og dem, som forstod hinanden saa korrekt. ..

Nu må Oskar belave sig på en helt anden slags jul, hvor højtiden blev markeret i kirken af fængselspræsten. her kunne man skotte efter salmenumrene mod Galleriet og sætte sig tilbage i cellestolen. “Glade Jul, dejlige Jul” .. Men præsten når igennem til fangerne for: “”med hjertets djærvhed, uden bram og Forfinelse, men som en Broder foreholdt han Fangerne deres ubarmhjertighed”.

Resten af den lille bog handler om prædikantens virkning på Oskar. Han gennemlever den i sin celle, først det forfærdelige forløb med forbrydelsen (der ligger tæt ved selvforsvar), og hele det retslige efterspil og herefter moderens gråd og tilgivelse. Endelig får han en vision: Han ser en vægt hvor et Benrangel (skelet) er i den ene skål og en flok behalede djævle er i den anden – vægten balancerede et sekund, men synker så ned i Benranglens favør.

Et skud høres. Oskar beder til gud og bliver tilmode som en fri mand. Endelig får han endnu et syn – han er tilbage på skibet og ser fyret fra sin hjemstavn i det fjerne. Ak skulle han aldrig se det mere. Dette tause fyrtårn. SLUT.

Således med et glimt af et håb slutter fortællingen om fange 138. den viser os tidens moral og værdier og den minder os om en (jule)tro på det gode i mennesket, der måske stadig findes. Den giver også et glimt ind i fængslet i starten af århundredet, som forfatteren beskriver meget detaljeret. Selvom vi måske, har bevæget os meget langt fra tanken om at vores kirkelige tradition, har svaret på kriminalforsorgens problemer, er det da en rigtig god historie. Den kommer til os fra en ellers ukendt bagerlærling og bogkolportør – der faktisk har udgivet endnu en bog om fængslet – som vi har til gode at få støvet op ( den er på det kongelige bibliotek). Glædelig Jul.