Blog
03.09.2014

(Sen-) Sommertrekanten og dens historier

Sommertrekanten (Stellarium)

Sommertrekanten er en retvinklet trekant dannet af Deneb, Vega og Altaïr, og kan ses i de tidlige aftentimer mod syd. Billede genereret vha. Stellarium

Vi har nu lagt de lyse nætter bag os. Om end dette betyder at vi nu ikke længere kan nyde de lange sommerferiedage til grill og hygge med venner og familie, betyder det også at vi nu i Danmark kan nyde synet af stjernehimlen igen. Og sommeren er ikke helt over, sådan, astronomisk set.

Sommertrekanten, og dens historier

Nogen af de klareste stjerner i sommeren (og særdeles sen-sommeren) er de tre stjerner som danner asterismen Sommertrekanten. De tre stjerner hedder Deneb, Vega og Altaïr. Hver stjerne ligger i sit eget stjernebillede, nemlig henholdsvis i halen på Svanen (Deneb kommer fra order for hale på arabisk), Vega i Lyraen (om end Vega oversættes til ”Den Dykkende Ørn”) og i øjet på Ørnen (Altaïr er endnu et arabisk navn, for ørn).

Disse tre stjernebilleder er med i utællelige fortællinger, blandt disse er historierne om Zeus og Leda, historien om kidnapningen af Ganymedes, historien om Herkules’ kamp med de Stymfaliske fugle med næb og klør af jern, og mange flere. Jeg vil dog tage fat i en anden historie, for man skal huske at selvom vi i dag bruger de græske stjernebilleder som de officielle, så har andre kulturer også haft deres egne fortællinger.

Niulang og Zhinv, Sommertrekanten

De to elskende genforenes over skade-broen. Maleri fra Sommerpaladset i Bejing. Fra Wikimedia Commons.

Væveren og Ko-hyrden

Historien om væveren og ko-hyrden strækker sig tilbage i hvert fald 2600 år, til Han dynastiet i Kina. Historien er tragedien om de to elskende Zhinhu, som er prinsesse og meget dygtig væver af silke, og Niulang, en simpel ko-hyrde. De to unge var meget forelskede i hinanden, og når de var sammen var de så opslugt af hinanden at de ikke længere kunne passe deres arbejde. Derfor besluttede Kejseren at de skulle skilles fra hinanden. For at gøre dette så absolut som muligt beslutter han at placere de to på hver sin side af den Store Sølvflod (Mælkevejen). De to kan stadig ses på himlen i dag som stjernerne Vega (Zhinhu) og Altaïr (Niulang), som sidder og passer sine to køer (de to stjerner β og γ Aquila, eller Alshain og Tarazes, som ligger på hver side af Altaïr). Det hele er dog ikke helt forfærdeligt. De to har nemlig muligheden for at mødes én gang om året. De to er heldigvis gode venner med fuglene, og specielt med skaderne. Så én gang om året, på den syvende dag efter den syvende fuldmåne, flyver alle skader om i himlen og danner en bro over Sølvfloden, så de to kan mødes. Skulle det dog regne denne dag er det fordi noget går galt, og de to ikke kommer til at mødes. Regnen kaldes for tårenes regn.

Historien danner rammerne om den kinesiske Qixi festival, den japanse Tanabata festival og den koreanske Chilseok festival, som nogen gange bliver nævnt som asiens svar på Valentins dag. Til denne festival knytter sig en utal af traditioner, så som at brænde falske pengesedler som offer til at få et succesfuldt kærlighedsliv, ofre frugter o.l. hvis man er nygift for at byde Zhinhu og Niulang farvel, osv. Den mindst sympatiske tradition stammer fra Korea, hvor det er kutyme at kaste sten efter skader, hvis man ser dem på gaden. De passer jo ikke deres job med at lave himmelbroen!

Historien viser meget godt hvordan stjernehimlen har inspireret, og stadig inspirerer, mennesker over hele kloden, og har i tidens løb bragt folk sammen. Vi lever trods alt alle sammen under den samme himmel.