Kroppedal Museum

Gade- astronomi

Vi vil i løbet af 2016 gennemføre en række gadeastronomi arrangementer. Gadeastronomi er, som navnet hentyder, en form for formidling hvor vi tager ud i byerne, på gaden, og sætter vores kikkerter og andet udstyr op så enhver forbipasserende kan få sig en oplevelse.

Fredag den 19. August vil vi trække vores solteleskop ud til folket på gaderne i Albertslund og Høje Taastrup. Dagen markerer 370 års fødselsdagen for den engelske astronom John Flamsteed som var med til at kortlægge himlen og gå Tycho Brahes hovedværk igennem.

Fra kl. 10-12 vil vi være i Høje Taastrup, foran biblioteket og fra 13-15 vil vi være i Albertslund Centrum, ved scenen.

Alle er velkomne til at kigge forbi og se Solen trygt og sikkert gennem vores H-alpha kikkert, med hvilket man kan opleve solpletter, udbrud og andre fænomener.

Følg med her på hjemmesiden for at se hvornår vi besøger en gade i nærheden af dig!