Kroppedal Museum

Kroppedal Grand Prix

Kroppedal Grand Prix er løbet for dig, der er vild med klassiske cykler, cykelsportens historie, og måske selv har været en del af den. Vi lægger stor vægt på det sociale i arrangementet, og der bliver masser af tid og mulighed for at få snakket med gamle venner. Løbet går ad en rute på 33 km, som kan køres to gange, gennem det 1000 år gamle kulturlandskab ad veje, som er ganske ukendte for mange. En del af ruten foregår på grusveje, der kan være en udfordring for rytter og materiel.

Der køres efter færdselsloven på hele ruten, og der annonceres ikke tider eller uddeles præmier for placeringer. Til gengæld afholdes en ‘Skønhedskonkurrence’ for flotteste udstyr og cykel.
Der er buffet og et godt glas vin. Frokost og vin er inkl. i prisen.

Se også: http://kroppedalgp.dk/

 

Praktiske informationer

Næste års løb i 2016 er allerede under planlægning. Følg med her på siden.

Sted: Kroppedal Museum
Tid:  20. august. Hele arrangementet med løb og frokost foregår mellem kl. 10 -16.
Pris: Deltagelse i cykelløb og frokost har én pris. Køber du kun frokost, er prisen en anden.
Tilmeldingsfrist: Oplyses senere.

Kontakt: Henrik Seidenfaden, kroppedalgp@hotmail.com/22409097. OBS Vær opmærksom på at Kroppedal Museum ikke tager imod tilmeldinger.

Betingelse for deltagelse i løbet er, at du stiller op på en cykel med stel af stål, udstyret er der ingen betingelser for.

(Forbehold for ændringer i programmet)