Kroppedal Museum

Raket- værkstedet og skovløb

Sommerferieaktiviteten for alle børn og barnlige sjæle.

Den 20. juli 1969 landede Ørnen, med dens besætning på to astronauter, på Månen. På Kroppedal Museum fejrer vi denne 50 års jubilæum med Raketværksted for børn og et skovløb for hele familien. I hverdagene, i museets åbningstid fra d. 9.-26. juli, til vil der være mulighed for at bygge, affyre og eksperimentere med din helt egen lufttryks-raket. Vi vejleder i at bygge raketterne af karton og tape og hjælper til ved affyring. Aktiviteten er til alle børn og barnlige sjæle. Hvem ved, måske bygger du den raket som flyver højest?
Til at hjælpe jer vil museets astronomi-medarbejdere være til stede, så kan man også benytte lejligheden til at få svar på nogle af universets store spørgsmål. Desuden kan man gå opdagelse i museets astronomi-udstilling og få mere at vide om bl.a. Danmarks verdensberømte videnskabsmand, Ole Rømer.
Arrangementet er gratis og kræver ingen tilmelding.

 

Skovløbet, der handler om månelandingerne, kan man tage på, på egen hånd – svarer man rigtigt på alle spørgsmålene, er der en præmie at hente. Kort og svarark kan købes ved skranken i museumsbutikken. Løbet kan opleves hele sommeren.