Kroppedal Museum

Sommerferieaktiviteter 2018

Raketværksted

Sommerferieaktiviteten for alle børn og barnlige sjæle.

Fredag den 27. juli vil Jordens skygge falde på Månen og formørke den. Det fejrer vi på Kroppedal Museum i uge 30 med både en Måneformørkelse-aften (læs mere i linket) og med Raketværksted for børn.

I museets åbningstid fra den 24.-27. juli (kl. 12-16) vil der være mulighed for at bygge, affyre og eksperimentere med din helt egen lufttryks-raket. Vi vejleder i at bygge raketter af karton og tape og hjælper til ved affyring. Aktiviteten er til alle børn og barnlige sjæle. Hvem ved, måske bygger du den raket som flyver længst?

Til at hjælpe jer vil museets astronomi-medarbejdere være til stede, så kan man også benytte lejligheden til at få svar på nogle af universets store spørgsmål. Desuden kan man gå opdagelse i museets astronomi-udstilling og få mere at vide om bl.a. Danmarks verdensberømte videnskabsmand, Ole Rømer.

Arrangementet er gratis og kræver ingen tilmelding.