Kroppedal Museum

Udstillings- katalog

Den kritikerroste og prisvindende forfatter Harald Voetmann skriver udstillingskatalog for 99xVSTGN.

I forbindelse med ’99xVSTGN – 15.000 års danmarkshistorie på Vestegnen’, udgiver Kroppedal Museum ‘Tingtale’ – en hybrid mellem et udstillingskatalog og et skønlitterært værk, skrevet af den kritikeroste og prisvindende forfatter Harald Voetmann, der selv bor på Vestegnen.
‘Tingtale’ er et katalog over udstillingens 99 genstande. Det er et frit fabulerende skønlitterært værk, der tager læseren med på en rejse på tværs af tid og sted. Her er stenaldermennesket og det moderne forstadsland kun adskilt af et punktum. Her blandes fiktion og fakta til en både humoristisk og dyster fortælling om menneskets forsøg på at finde sig til rette og finde sted til alle tider. Og her udgør tekst og billeder hver sit spor som sjældent mødes direkte. Gennem digte, interviews og fortællinger og readymades, danner teksten billeder af landskab, tid og mennesker.

Voetmanns debutroman ’Vågen’ blev indstillet til både Nordisk Råds Litteraturpris og Montanas Litteraturpris, og i 2014 blev han tildelt kritikerprisen for ’Alt under månen’.

‘Tingtale’  kan købes på museet eller bestilles via kontakt@kroppedal.dk. Pris 99,- (eksl. forsendelse).

Harald Voetmann med en trykfrisk udgave af bogen i sit “ryge-hjørne’ ved sit hjem i Hedehusene