Kroppedal Museum

Arkæologi

Siden afslutningen på sidste istid har der været mennesker i Danmark. Omtrent 13.000 f.Kr.  indvandrede de første rensdyrjægere til landet og siden har mennesker sat sig spor i landskabet i form af bl.a. huse, gravlæggelser og offerfund.

Vi kender først sporadiske spor af skrift – i form af runer – fra forhistoriens sidste del, og derfor stammer vores viden om størstedelen af menneskets historie i Danmark fra materielle levn. Disse fund kan findes som enkeltstående fund eller i forbindelse med arkæologiske undersøgelser.

For yderligere oplysninger om de enkelte tidsperioder samt centrale fund i Kroppedals ansvarsområde se tidsperioder.

Den arkæologiske virksomhed dækker både studiet af forhistorien – perioden fra de første spor af mennesker til vikingetidens afslutning ca. 1050 e.Kr. samt historisk tid: middelalder, renæssance og nyere tid fra ca. 1050 e.Kr. til vor tid.

Arkæologiens historie i Danmark kort fortalt
Frem til midten af 1800-tallet byggede vores viden om oldtiden primært på oldsager og samlinger, der blev indsendt til Nationalmuseet. I 1807 blev Oldsagskommissionen nedsat, hvilket medførte den første systematiske indsamling af oplysninger om fortidsminder i Danmark. Således blev præsterne i landets sogne opfordret til at melde tilbage til kommissionen om deres viden om fortidsminder i deres respektive sogne.

Oldsagskommissionen skabte i København en samling af nordiske oldsager, som blev udstillet for offentligheden for første gang i 1819 på Trinitatis kirke-loft under navnet Oldnordisk Museum. Kommissionens sekretær Christian Jürgensen Thomsen kom til at spille en central rolle både i forhold det danske Nationalmuseum og i særdeleshed ved at bidrage til den efterfølgende tids arkæologiske forskning, idet han opdelte oldsagerne efter materiale i en sten-, bronze- og jernalder. En opdeling som den dag i dag er gældende indenfor arkæologien.

Målrettet udgravning og en særpræget grav
I anden halvdel af 1800-årene kom der mere fokus på den målrettede udgravning. Den første videnskabelige arkæologiske udgravning i Danmark blev således foretaget i 1845 af inspektører fra Museet for nordiske Oldsager (det nuværende Nationalmuseet) indenfor det nuværende Kroppedal Museums ansvarsområde med udgravningen af en gravhøj fra bronzealderen ved Hvidegård i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Den rigt udstyrede mandsgrav med bl.a. bronzesværd, pincet og ragekniv samt mærkværdige ting som halen fra en snog, en egernkæbe og en falkeklo i en lille velbevaret lædertaske, er et af de mest berømte bronzealderfund i Danmark.

Fra 1873-1930 blev en systematisk og landsdækkende registrering igangsat ved Herredsberejsningen foretaget af Nationalmuseets inspektører. Sidenhen medførte en fredningslov i 1937 en tredje indsamlingskampagne og samtidig et efterfølgende fredningsarbejde.