Kroppedal Museum

Bådgrav fra Glostrup

 

I sommeren 2016 udgravede arkæologer fra Kroppedal Museum et areal i Hvissinge Øst, der ligger i Glostrup kommune. Her fandt vi en lille gravplads, med seks bevarede grave og knogler fra mindst to andre personer. Disse to var begravet så tæt på jordoverfladen, at gravene var ødelagt af mange års pløjning i området. I to af de bevarede grave lå to kvinder som var begravet i hver sin båd. I begge disse grave var der dyreofre, – et får og en høne. Dyrene var hugget midt over, og halvdelene var placeret i gravenes hoved- og fodende. En tredje grav var lukket med flere store sten, hvoraf den største vejede omkring 4 tons tung.

De døde er næsten alle begravet med lerkar, sandsynligvis med mad, mens de to kvinder i bådgravene også er begravet med metalgenstande. Et lille bæltespænde, et beslag, et par hårnåle og nogle dragtnåle, giver os mulighed for præcist, at datere gravene til ældre romersk jernalder dvs. et par hundrede år efter Kristi fødsel. Især dragtnålene kan dateres ganske præcis, – dengang som nu skiftede moden hele tiden.

Pga. de mange små genstande og knogler, blev dele af gravene tage op som preparat, og først ”udgravet” hjemme på museet.

De døde i gravene må have boet i nærheden, indenfor få kilometer, men vi kender ikke deres bebyggelse.

http://www.tv2lorry.dk/nyheder/27-07-2016/1930/sjaelden-grav-pa-vestegnen?autoplay=1#player?clip#player