Kroppedal Museum

Bavnehøj

Bavnehøj

Bavnehøj er en gravhøj fra oldtiden, der er anlagt på et af Gentoftes højdepunkter. Fra gravhøjen har man tidligere kunne skue udover de nærliggende områder – Nymosen mod vest og Gentofte Sø mod øst. Gravhøjens placering og størrelse antyder, at den er fra ældre bronzealder. Bavnehøj er aldrig blevet udgravet, så den præcise datering kendes ikke.

 

OLDTIDSFUND NÆR BAVNEHØJ

Lidt syd for Bavnehøj blev der i 1942 fundet et bronzesværd i en have. Det kan enten være et moseoffer eller komme fra en anden nu overpløjet gravhøj. Lige øst for Bavnehøj har en arkæologisk udgravning afsløret rester af langhuse og hegn efter folk, der har boet tæt op ad Bavnehøj i begyndelsen af ældre jernalder, også kaldet førromersk jernalder. Det var almindelig skik at bosætte sig nær ved forfædrenes gravhøje, og ofte nedsatte man gravurner i kanten af de eksisterende gravhøje. Det er måske også sket i Bavnehøj.

 

BAVNEHØJE

I Danmark findes godt 250 bavnehøje. En bavn er en brændestabel, der kunne antændes til signalering i faresituationer. Det var en fordel at have bavnen placeret højt, og til dette har oldtidens gravhøje været yderst velegnede. Signalering med bavne fandt sted fra middelalderen frem til midten af 1800-tallet og kan også være anvendt i oldtiden. Bavnehøj har haft sit navn ihvertfald siden midten af 1850’erne.

 

BRONZEALDERENS GRAVHØJE

Mange gravhøje blev opført af tørv. Græstørven blev lagt lag på lag med græssiden nedad, indtil højen havde den ønskede størrelse. Det må have efterladt store områder med bar jord i gravhøjens nærhed. Den døde blev anbragt i midten af gravhøjen, ofte i en udhulet egestamme. I mange høje foretog man yderligere begravelser, og det var ikke usædvanligt, at man samtidig udvidede gravhøjen, så den blev større. Ved dens fod sattes ind imellem en række sten. Der er ikke spor af en sådan randstenskæde ved Bavnehøj. En gravhøj var en prominent gravplads, og de var samtidig synlige mindesmærker over forfædrene, og en markør af de levendes ret til området.

 

GRAVHØJE I GENTOFTE

I alt kendes 49 gravhøje fra Gentofte Kommune, og heraf er blot seks daterede. Det drejer sig om to dysser og en rundhøj fra bondestenalder, og tre rundhøje fra ældre bronzealder. 31 af gravhøjene er bevarede og fredede. Bavnehøj blev fredet i 1938.

 

BRONZEALDER OG ÆLDRE JERNALDER

Bronze- og jernalderens samfund var bondesamfund. Livet var præget af stærke traditioner og en stærk tro på det religiøse, der greb ind i alle livets gøremål. Samfundet var stratificeret, og der var forskel på høj og lav. Det ses bl.a. afspejlet i begravelserne, hvor nogle fik en større og flottere begravelse end andre. Alle mennesker boede dog i den samme type huse, om end der kunne være stor forskel på størrelsen. Det var træbyggede stråtækte huse med jordgravede stolper og lerklinede vægge. Bondefamilien fremstillede langt de fleste husholdningsvarer selv, mens særlige genstande og materialer, som f.eks. bronze, blev handlet fra det sydlige Europa.

 

ANDRE GRAVE FRA VANGEDE

I 1774 gravede man grus øst for Lillemosegård, hvor man fandt genstande fra en rig kvindegrav: Et bronzekar, to hårnåle af sølv med gulddupper, fire guldperler, en S-formet hægte, tre glasperler, tre spænder og en guldring. Alle fra ældre romersk jernalder.

 

GARDERHØJ FRA ÆLDRE BRONZEALDER

Da Garderhøj i Jægersborg blev udgravet, fandt man rester af en mand indsvøbt i et dyreskind og lagt i en egekiste. Med sig fik han rige gravgaver, deriblandt et bronzesværd og en guldarmring. Det er muligt, at Bavnehøj gemmer en tilsvarende egekistebegravelse.

 

HELLERISTNINGSSTEN

Bronzealderen var helleristningernes tid. Der er ikke mange helleristningssten bevaret fra Gentofte, men fra Maltegårdens mark ved Maltegårdsvej kommer et meget sjældent fund af en ornamenteret sandstensflise med hul. På stenen er indridset to menneskefigurer og et træ, omkranset af det der ligner en hårfletning. Figurfremstillingen er formentlig et frugtbarhedssymbol.