Kroppedal Museum

Danefæ

Danefæ er dødt gods

Danefæ er ‘dødt gods’ og princippet er, at det, som ingen ejer, tilhører kongen. I dansk lovgivning er loven om danefæ en af de ældste love, som stadig er i brug, idet allerede Valdemar Sejrs Jyske Lov fra 1241 foreskrev princippet om, at ‘herreløst gods’ tilhørte kongen.

Museumslovens nuværende tekst vedrørende danefæ lyder: “Genstande fra fortiden, herunder mønter, der er fundet i Danmark, og hvortil ingen kan godtgøre sin ret som ejer, er danefæ, såfremt de er forarbejdet af værdifuldt materiale eller har særlig kulturhistorisk værdi.” Den er i sin kerne den samme lov som sin forgængere, om end ordlyden er moderniseret.

Oldsager – altså genstande fra fortiden – som findes i forbindelse med anlægsarbejde eller opsamles på mere tilfældig vis, vil ofte have en kulturhistorisk betydning. Hvis man mener at have fundet en sådan genstand, kontaktes det lokale museum, så en bestemmelse og registrering af fundet kan foretages. I langt de fleste tilfælde vil man efterfølgende kunne få genstanden med hjem til at pryde kaminhylden.

I helt særlige tilfælde vil genstanden kunne erklæres for danefæ. Danefæ er betegnelsen for såkaldt “herreløst gods” og kan være såvel genstande af ædelmetaller som genstande af flint, ben og tak m.v. Også i disse tilfælde indleveres genstandene på det lokale museum, hvor fra genstandene videresendes til Nationalmuseet. På Nationalmuseet foretages en vurdering af, om genstanden skal erklæres for danefæ. Danefæ er statens ejendom, men finderen modtager en dusør for fundet.

Du kan læse mere om danefæ i Nationalmuseets folder: Hvad er danefæ?