Kroppedal Museum

Slangehovedring

Stor publikumsinteresse for slangehovedring

Der var stor publikumsinteresse for at se den sjældne slangehovedring fra jernalderen, der i oktober (2017) blev udstillet på Kroppedal Museum. Ringen der blev fundet på en mark ved Ølstykke, har formentlig tilhørt en af de mægtigste høvdinge eller fyrster på Sjælland i tiden omkring år 200 e.Kr.

”Det er for vildt!!” Sådan omtrent skreg tre detektorførere og tre arkæologer i munden på hinanden ved synet af den store guldfingerring, der dukkede op af jorden. De seks personer havde sat hinanden stævne på en mark ved Ølstykke, fordi detektorførerne Jakob Fogh, Henrik Rasmussen og Nikolas Gough gennem et stykke tid har gjort flere spektakulære fund af smykker og mønter i området.
Kroppedal Museum rykkede derfor ud for at undersøge om de mange fund stammer fra en overpløjet gravplads. Efter et par timers udgravning gav et kraftigt udslag på metaldetektoren et fingerpeg om, at noget stort var fundet. Og ganske rigtigt: I den brune muld skimtedes det pureste guld, der viste sig at være en 16 gram tung fingerring!

Havde det ikke været for de tre dygtige detektorførere var ringen formentlig slet ikke blevet opdaget.
Ringen er en såkaldt slangehovedring fra 200-tallet e. Kr. Den er mere eller mindre spiralformet med tre delvist sammenhængende vindinger, hvor der på hver er formet to dyrehoveder med markerede øjne. Nogle vil se dyrehovederne som ravnehoveder, og de meget stiliserede figurer kan da også ligne både det ene og det andet.

Signalerer magt og rigdom

Ringene blev formentlig fremstillet i Norden, da det er herfra vi kender dem. De findes i de rigeste grave, for det var kun de rigeste og fornemste mennesker, der måtte bære dem. Ringene, der også findes som armringe, kan have været et rangtegn inden for datidens høvdingedynastier og kan have signaleret tilhørsforhold til eliten. Måske har ringene ligefrem været en gave fra den absolutte top i samfundet.

 

Den nye slangehovedring vil kaste lys over en vigtig periode af Danmarks historie og over de alliancer og forbindelser, der fandtes blandt de ledende slægter på Sjælland.
Ringen kommer fra en forstyrret grav (dvs. en grav som er blevet ødelagt fx ved overpløjning), som også indeholdt andre pragtfulde gravgaver. Dem fortæller vi snart mere om.
Indtil da fortsætter Jakob, Henrik og Nikolas deres søgen efter at redde flere skatte fra glemslen. Vi ønsker dem held og lykke!

Da der er tale om et danefæ, vil ringen nu blive sendt videre til Nationalmuseet.