Kroppedal Museum

Jernalder

Billedet viser en træmand fundet i en mose i Høje-Taastrup. Han tolkes som et frugtbarhedssymbol.

Jernalderen er den sidste periode i oldtiden. I Danmark begynder den omkring 500 f.Kr. og afløses af middelalderen omkring 1050 e.Kr. Den inddeles i fire underperioder:

  • Førromersk jernalder (500 f.Kr. til Kristi fødsel)
  • Romersk jernalder (Kristi fødsel til 375 e.Kr.)
  • Germansk jernalder (375 til 775 e.Kr.)
  • Vikingetid (775 til 1050 e.Kr.)

I jernalderen bliver klimaet mere fugtigt. Bøgen kommer til Danmark og breder sig. Mange steder opstår åbent sletteland, for i jernalderen begynder bondesamfundet at ekspandere.

Befolkningen vokser, og dyrkningen af jorden er nødt til at blive mere effektiv. Efterhånden afløses det arealkrævende ekstensive landbrug af intensivt landbrug. Bønderne anlægger permanente marker, som indgår i en kortere rotationscyklus end tidligere.

Jernalderbonden dyrker især byg, men også hvede, emmer, spelt og hirse. Omkring år 200 e.Kr. kommer der også rug til Danmark. Frø fra ukrudtsplanter bliver høstet sammen med kornet og indgår i kosten.

Bebyggelsen

På den næsten træløse Vestegn og Nordvestegn lå gård ved gård således, at den ene gård med omgivende marker stødte op til den næste gårds marker. Gårdene var klart afgrænsede fra hinanden. Hist og her blev gårdlandskabet afløst af små landsbyer.

Området Høje-Taastrup Vest har siden 1980´erne været museets prioriterede forskningsområde indenfor bebyggelsesarkæologi, og i dette område har vi et komplet billede af bebyggelsen fra det meste af jernalderen.

Jernet

På bopladserne er der spor efter smedens arbejdsplads. Allerede tidligt i jernalderen bliver jernet taget i anvendelse. Mens myremalm var udbredt i Jylland, findes det i Sjælland kun i meget spredte forekomster, så jern smedes om og genbruges og ender kun sjældent som affald. På bopladsen Lille Holmegård i Høje Taastrup er der fundet rester af en jernudvindingsovn.

Gravskikke

Det var ikke kun gårde og jorde, der afspejlede den enkelte bondes rigdom og magt. Det kom især til udtryk i omsorgen for de døde. Ofte er gravpladser for forskellige samfundsgrupper anlagt for sig selv. Fattige fik ingen gravgaver, og de laveste på den sociale rangstige blev formentlig aldrig begravet på en egentlig gravplads.

Mosen: hellig og nyttig

Moser og fugtige områder var hellige og blev brugt i forbindelse med ofringer og frugtbarhedskult. I Høje-Taastrup har arkæologerne i en fugtig gammel brønd fundet et frugtbarhedssymbol i form af en træmand med tydeligt rejst penis. Man havde udnyttet den udvalgte grens naturlige form, men grenen er tydeligt bearbejdet.

Moserne blev også anvendt som en ressource, idet tørv blev brugt som brændsel. Til tørvegravningen anvendte man tørvespader, som måske knækkede og blev efterladt. I Smørmosen i Herlev blev der i sidste århundrede fundet et trætrug, som man dog først antog for at være en stammebåd. Det er formentlig bare efterladt ved aktiviteter i mosen og har intet med ofringer at gøre.