Kroppedal Museum

Middelalder

Billedet viser østersøkeramik fra middelalderen.

Middelalderen efterfølger oldtidens sidste periode, vikingetiden, og regnes i Danmark for tidsrummet mellem ca. 1050 og 1536. Bevæger man sig længere sydpå i Europa, begynder middelalderen ved romerrigets undergang i 476.

Allerede i den sene jernalder i 6-700 årene ses tilløb til kongemagt, bydannelse, møntvæsen og velorganiseret europæisk kontakt både økonomisk og kulturelt, hvilket er forhold, som alle karakteriserer middelalderperioden.

De knap 500 år, som middelalderen omfatter herhjemme, rummer udvikling og variation. Middelalderen inddeles i tre underperioder:

  • Tidlige middelalder (ca. 1050-1250)
  • Højmiddelalderen (ca. 1250-1400)
  • Senmiddelalderen (ca. 1400-1536)

Stilhistorisk skelnes groft mellem romansk stil frem til omkring 1275 hvorefter gotisk stil frem til renæssancen ved midten af 1500-årene.

Skriftlige kilder, arkæologiske kilder og de mange synlige spor fra middelalderen, som er bevaret i vores egen tid, eksempelvis middelalderkirkerne, udgør kildemateriale til forståelse og beskrivelse af middelalderperioden.

Middelalderens landskab

I tiden omkring middelalderens begyndelse anlagdes næsten alle nutidens landsbyer og købstæder. Samtidig opstod der vejnet mellem bebyggelser og egne, der i grove træk stadigvæk er i brug. Varetagelsen af verdslige og gejstlige rettigheder og beføjelser forudsatte etablering af en administrativ inddeling af landet, som bygger på den dag i dag. Og den tidlige middelalders stenkirker udgør kernen i de stadigvæk fungerende middelalderkirkers murværk.

Middelalderens landskab holdt sig stabilt i århundreder. Faktisk er det først for 200 år siden med ophævelsen af landsbyernes dyrkningsfællesskab, udskiftningen af jordene og gårdenes udflytning i agerlandet, at der skete mere radikale ændringer i middelalderens kulturlandskab og bebyggelsesmønster.

Vestegnens landskab

Vestegnen udgør et forholdsvis fladt sletteland med frugtbar kalkholdig lermuld, der allerede i oldtiden blev ryddet for skov og opdyrket. Der er tale om en del af det landskab og rige bondeland, der senere lidt romantisk omtale som Heden eller Hedeboegnen.

I løbet af middelalderen og i takt med at København udvikler sig til købstad, bliver Vestegnen en del af byens naturlige opland og spisekammer.

Området rummer mange store landsbyer, som for en del stadigvæk er nogenlunde intakte med landsbypræg. Deres placering i landskabet og deres overordnede grundplan har baggrund tilbage i middelalderlandsbyen.

I kirkebyerne er en række fine middelalderkirker. I kirken i Herstedøster er det eksempelvis muligt at opleve romanske kalkmalerier udført af Jørlunde-værkstedet omkring år 1150-75. Flere af egnens kirker udviser gotiske byggearbejder i teglsten – eksempelvis i Glostrup og Vallensbæk.

Ved alfarvej

Gennem Vestegnen løb en af det middelalderlige Danmarks nok mest betydningsfulde og benyttede alfarveje: Forbindelsen fra bispebyen Roskilde til købmandshavnen ved Sundet, til Skåne og domkirken og ærkebispesædet i Lund, og til Sildemarkederne.

Det antages, at det er middelalderens alfarvej, der har betjent trafikken helt frem til omkring 1770, hvor vejen nyanlægges med en ny og snorlige linjeføring. Nogle strækninger af den gamle vej fungerer endnu som vej.

Læs mere

Om middelalderens stormænd, kriger og konger, de hårdt plagede bønder, den sorte død og arven fra middelalderen i PDF’en Dansk middelalder

Steder man absolut må besøge

Ledøje Kirke, som er en stormandskirke i to etager

Måløv Kirke med romanske kalkmalerier

Hjortholm Voldsted, som er resterne efter en kongeborg i middelalderen. Senere overgik den til til Roskildebisperne

Smørholm Voldsted, hvor der er spor af en befæstet gård