Kroppedal Museum

Stenalder

Billedet viser økser og flintafslag fra stenalderundersøgelse i St. Vejlefjorden, Ishøj.

Stenalderen er den første og længste periode i oldtiden. I Danmark begynder den efter sidste istid omkring 13.000 f.Kr. og afløses af bronzealderen omkring 1800 f.Kr. Den inddeles i to hovedperioder: jægerstenalder og bondestenalder.

  • Jægerstenalder (13.000 til 3.900 f.Kr.)
  • Bondestenalder (3.900 til 1.800 f.Kr.)

Skiftet fra jæger til bonde er den største omvæltning, der er sket i Danmarks historie. Man har kaldt det en revolution, at menneskene blev bønder, fordi det nye livsgrundlag skabte mulighed for at befolkningen kunne vokse og samfundet udvikle sig. Indførelsen af landbruget var begyndelsen på resten af oldtiden, og det samfund vi kender i dag.

Jægerstenalderen

Jægerstenalderen er perioden fra de første mennesker kom til Danmark til agerbrugets indførsel. I jægerstenalderen levede menneskene som jægere og samlere. Fiskeri og indsamling af muslinger spillede også en stor rolle. Jægerne skiftede jævnligt boplads for at udnytte landskabets ressourcer bedst muligt.

Landskabet gennemgik store forandringer i løbet af jægerstenalderen. Ved istidens slutning var Danmark landfast med England, og hele det Nordeuropæiske lavlandsområde var en sammenhængende slette. Omkring 6.500 år f.Kr. begyndte vandstanden i verdenshavene at stige, og Danmark kom til at minde, om det vi kender i dag.

Til at begynde med var der ingen træer og buske, og landet var som en tundra. Efterhånden kom der flere træer til, og landet blev dækket af skov.

I Nordsjælland rummer især fjordene og moserne ved Vedbæk og Ordrup mange spor fra jægerstenalderen. Også i Store Vejleådalen og langs Amagers østkyst er der mange spor fra jægerstenalderen.

Bondestenalderen

Bondestenalderen er perioden fra landbrugets indførelse til bronzealderens begyndelse. Landet blev efterhånden ryddet for skov, og i bondestenalderens slutning var der store træløse områder.

Det var en tid med nye livsvilkår. Man blev bofaste og begyndte at begrave de døde i store stenbyggede grave, kaldet dysser og jættestuer. Der har oprindeligt været omkring 30.000 storstensgrave i Danmark, i dag er kun 10 % bevaret.

I hovedstadsområdet har der været utallige storstensgrave, som ikke overlevede anlæggelsen af togstrækningen mellem København og Roskilde i 1844-47. De blev hugget op til skærver og ligger nu mellem togskinnerne. Jættestuen Stuehøj i Ølstykke er restaureret og man kan komme ind og se gravkammeret.

Bønderne dyrkede korn og holdt husdyr som kvæg, svin, får og ged. I begyndelsen boede man i træbyggede huse på små bopladser omgivet af små marker. Efterhånden blev bopladserne større og landbruget udvikledes, blandt andet med ard og brugen af trækokser. De træbyggede langhuse blev større i slutningen af bondestenalderen, nogle endda meget store. I Ågerup i Ballerup lå der på et næs et hus, som var 47 meter langt og 7 meter bredt.

Dysse

Den globale verden

Danmark var en del af et større kulturelt netværk med resten af Europa. I den sidste periode af bondestenalderen skete der store forandringer i samfundet. Fint forarbejdede flintdolke, pilespidser og kornsegl var efterligninger af tilsvarende redskaber i bronze, som man fremstillede i den centrale og sydlige del af Europa.

Andre konkrete eksempler på kontakten til andre kulturer er de genstande af kobber og senere guld og bronze, der er fundet i Danmark. Metallet kom fra Centraleuropa, hvor man allerede fra midten af det 5. årtusinde f.Kr. begyndte at bruge metal.

Døden i mosen

Bønderne havde et rigt rituelt liv, hvor ofringer af lerkar, flintredskaber, rav, dyr og mennesker i søer og moser eller på store samlingspladser spillede en vigtig rolle. Ved storstensgravene ofrede man også rigt dekorerede lerkar og flintredskaber til den eller de afdøde familiemedlemmer, der var begravet der. Lerkarrene blev ofte slået i stykker og økserne brændt og knust i forbindelse med ofringen. Sandsynligvis spillede forfædredyrkelse en stor rolle.

Værebro Å – Sørup området er et eksempel på et helligt område med mange offerfund. I 2001 fremkom ved markarbejde et stort fund af ti slebne flintøkser. Lignende fund er gjort andre steder, men sjældent af en sådan størrelse. Økserne er udelukkende fremstillet til ceremoniel nedlæggelse og har aldrig været benyttet. Økserne er i dag udstillet på Nationalmuseet.

Økserne fra Værebro Å - Sørup området. De er også kendt som Thygesens økser fra Maglehøjgård

Samfundsstruktur

Meget tyder på, at stammen eller slægten spillede en afgørende rolle i bondestenalderen. De ældste storstensgrave – dysserne blev sandsynligvis bygget til en enkelt person, men det er ganske almindeligt, at de senere blev genanvendt, ligesom der blev gravlagt flere personer i jættestuerne. Både mænd, kvinder og børn blev begravet i storstensgravene.

I løbet af bondestenalderen skete der en udvikling hen imod et samfund med større hierarkiske forskelle. Der kom større fokus på personlig prestige og statusgenstande som stridsøkser og dolke. Der kan være tale om, at nogle personer nu blev høvdinge, der blandt andet havde kontrol over de sjældne metalgenstande.