Kroppedal Museum

Undersøgelser

Stavemarken i Høje-Taastrup - På et 4000 m2 stort areal udgravede museet 10 store langhuse, 7 andre bygninger, hegn og affaldsgruber

Hvad er en arkæologisk undersøgelse?
Indenfor det arkæologiske ansvarsområde skelnes der imellem to typer af undersøgelser – forundersøgelser & undersøgelser – samt  overvågning.

Forundersøgelser
Formålet med en arkæologisk forundersøgelse er at klarlægge arten, omfanget og kvaliteten af de eventuelle fortidsminder. Resultaterne fra den arkæologiske forundersøgelse danner grundlag for en beslutning om hele – eller dele af – det berørte areal kan frigives til jordarbejder, eller om der skal udarbejdes et budget for en egentlig undersøgelse (se nedenfor) for at dokumentere fortidsminderne på stedet. Endvidere giver forundersøgelsen bygherre mulighed for at ændre på udformningen af det planlagte anlægsarbejde, så væsentlige fortidsminder indenfor det berørte areal ikke ødelægges.

I Museumslovens §26 skelnes der mellem større og mindre arkæologiske forundersøgelser (se info til bygherre), hvor en større forundersøgelse betales af bygherre (§26, stk 2). Museet udformer et budget samt en faglig argumentation for nødvendigheden af at foretage en arkæologisk forundersøgelse, der samlet sendes til godkendelse hos Kulturstyrelsen og derpå til godkendelse hos bygherre. Bygherre skal give sit samtykke til en forundersøgelse, men fravælges den kan fund af fortidsminder ved det forestående jordarbejde medføre en arbejdsstandsning (se info til bygherre).

Metode
Ved en forundersøgelse udlægges et antal ofte parallelle søgegrøfter på det berørte areal, hvor mulden trækkes med gravemaskine. Søgegrøfterne er som regel 2 meter brede og udlægges med en indbyrdes afstand på generelt 15 meter.

Eventuelle fortidsminder fremstår som nedgravninger i form af eksempelvis stolpehuller til huse og hegn, affaldsgruber og brønde samt grave i undergrunden. Hvis koncentrationer af fortidsminder påtræffes i en søgegrøft foretages udvidelser i det omfang, som er nødvendigt for at klarlægge karakteren og udbredelsen af disse fortidsminder.

Alle de påtrufne fortidsminder måles ind med GPS, udgraves og tegnes manuelt på tegnefilm. Endvidere fotodokumenteres centrale fortidsminder og eventuelt påtrufne oldsager hjemtages til museet.

På baggrund af de fremkomne fortidsminder og oldsager udarbejdes en statusrapport til bygherre, hvoraf det fremgår om og i så fald, hvor der er påtruffet fortidsminder indenfor det undersøgte område, samt om det er nødvendigt med en egentlig arkæologisk undersøgelse. Endvidere udfærdiges en beretning til Kulturstyrelsen omhandlende resultaterne af den udførte forundersøgelse.

Undersøgelser
På baggrund af resultaterne fra forundersøgelsen kan museet vurdere, om eventuelle erkendte fortidsminder er af en karakter, som kræver en egentlig arkæologisk undersøgelse. Udgiften til en arkæologisk undersøgelse vil ske for bygherres regning (jf. Museumslovens § 27, stk. 4).

Ud fra forundersøgelsens resultater udformer museet et budget samt en faglig argumentation for nødvendigheden af at foretage en egentlig undersøgelse, der samlet sendes til godkendelse hos Kulturstyrelsen og derpå til godkendelse hos bygherre. Når den arkæologiske undersøgelse er færdig og det berørte areal er frigivet til bygherre, kan det planlagte jordarbejde påbegyndes.

 

Metode
På baggrund af udstrækningen af de væsentlige fortidsminder i forundersøgelsens søgegrøfter udlægger arkæologer fra museet egentlige, fladedækkende udgravningsfelter, hvor mulden afrømmes på et eller flere større områder.

Alle de påtrufne fortidsminder måles ind med GPS, udgraves og tegnes manuelt på tegnefilm. Endvidere fotodokumenteres konstruktioner (eks. huse & hegn) og andre centrale fortidsminder (eks. grave), der udtages jordprøver til naturvidenskabelige analyser og eventuelt påtrufne oldsager hjemtages til museet.

Resultaterne fra den egentlige undersøgelse bliver sammenfattet, som en del af efterbearbejdningen, til bygherre i en bygherrerapport. I efterbearbejdningen indgår endvidere eventuelle naturvidenskabelige analyser og dateringer samt beretningsskrivning til Kulturstyrelsen.

Overvågning
I nogle tilfælde er det forestående anlægsarbejde af en karakter (eks. smalle ledningstraceer), der gør, at en forundersøgelse er vanskelig at udføre. Derfor kan der blive tale om en overvågning af jordarbejdet, hvor der udarbejdes et budget for et løbende ’tilsyn’ med anlægsarbejdet samt en registrering af mindre omfattende fortidsminder. Endvidere vil dette budget omfatte udgifter til efterbearbejdning og beretningsskrivning til Kulturstyrelsen.

Hvis der under overvågningen påtræffes mere omfattende fortidsminder, skal der udarbejdes et budget for en egentlig arkæologisk undersøgelse.

I forhold til Museumsloven betragtes en arkæologisk overvågning af et jordarbejde som en større forundersøgelse og følger derfor reglerne herfor (jf. § 26, stk 2), hvor bygherre skal betale udgifterne.