Kroppedal Museum

Albertslund Kommune

Forud for anlæggelsen af det nye boligområde Herstedlund i Albertslund undersøgte arkæologerne i 2005 et 114.000 m2 stort område for spor efter bopladser og gravpladser.

Det viste sig hurtigt, at der var usædvanligt gode bevaringsforhold, idet arealet ikke var så kraftigt nedpløjet, som det normalt ses på Østsjælland. Således kunne ikke bare stolpehuller efter de dybt nedgravede tagbærende stolper ses som mørke fyldskifter, men også de stolper, der indgik i husenes vægforløb kunne registreres. Ligeledes fremstod gårdenhedernes hegnsforløb usædvanligt tydeligt.

Et areal på godt 12.000 m2 blev udvalgt til en egentlig udgravning. Ved udgravningen fremkom bosættelsesspor i form af i alt 36 beboelseshuse og avlsbygninger.

Gårde

Husene, hvoraf mange er særdeles velbevarede, udgør flere faser af gårde, der flyttede rundt i området. Tre til fem gårde fra førromersk jernalder (500 f.Kr. – 1 e.Kr.) har ligget samlet således, at de har dannet en mindre landsby, hvilket ikke var almindeligt på Sjælland i jernalderen.

Fem gårde viste sig ud fra konstruktionen at være betydeligt yngre, nemlig fra omkring 300-600 e.Kr. Heraf var én særligt velbevaret og interessant. Indvendigt langs gårdshegnet har der været halvtage, og på den ca. 1.200 m2 store gårdsplads fremkom der anlæg, der gav vidnesbyrd om, at der er foregået varmekrævende arbejdsprocesser – måske har der her boet en smed, eller måske er der blevet fremstillet hørgarn til vævning.

En brandgrav

De døde

På det højeste punkt på det meget flade område fandt arkæologerne en mindre gravplads med to brandgrave. I den bedst bevarede grav lå tænderne fra en kvinde på ca. 25-30 år, samt tre bronzefibler, der kan dateres til det første århundrede efter Kr. fødsel. Tre grave var uden fund, og i den sidste, der ud fra størrelsen formentlig er en barnegrav, lå der et lerkar.

Potteskår, knogler og en ildbuk

I tilknytning til gårdene blev der også fundet spor af brønde og gruber. Gruber er huller i jorden, som jernalderens mennesker først har tømt for ler til bl.a. lerklining af husene, og siden hen har brugt som skraldespand til ituslåede lerkar, dyreknogler fra måltiderne, samt aske og trækul fra ildstederne.

I en af gruberne fremkom der bl.a. en meget velbevaret ildbuk af en sjælden type med plastisk ornamentik. En ildbuk er fremstillet af ler og findes ofte parvis ved ildstederne. Desværre ved arkæologerne ikke, hvad ildbukkene har været brugt til.