Kroppedal Museum

Egedal Kommune

Det attraktive område ved Smørum

Området omkring Smørum Kirke, der var attraktivt gennem store dele af oldtiden er i dag udlagt som kulturarvsareal, og har således en stor forskningsmæssig interesse. I forbindelse med Smørum Menighedsråds planlagte udvidelse af den eksisterende kirkegård, samt nye faciliteter til brug for kirkegårdsgraverne, foretog Kroppedal Museum en arkæologisk udgravning af området.

Oldtidsminder fra bronzealder og jernalder

De arkæologiske udgravninger resulterede i spor efter en bronzealderbebyggelse i form af to tre-skibede langhuse. Husene har ikke ligget der samtidig, men har afløst hinanden. Nær husene fremkom flere affaldshuller, hvor bronzealderbonden har smidt sit husholdningsaffald ud. Således fandt arkæologerne ved udgravningen mange lerkarsskår, der kan dateres til bronzealderen (1800-500 f.Kr.).

Lidt syd for bronzealderhusene fremkom et enkelt treskibet langhus, der kan dateres til 5.-6. årh. e. Kr., samt en mindre økonomibygning, der ikke kan dateres nærmere end oldtid. Den lille økonomibygning har sandsynligvis tilhørt en af de treskibede langhuse.

Affaldsgruber uden huse og detektorfund

Udover husene fremkom der ved udgravningen også flere affaldshuller med materiale fra andre perioder af oldtiden. Flere lerkarskår kunne således dateres til yngre førromersk jernalder (300-0 f.Kr.).

Brugen af metaldetektor på arealet betød fremkomsten af tre fragmenterede dragtnåle, såkaldte fibler, der alle skal dateres til yngre germansk jernalder. Dragtnålene er med til at påvise stedets betydning i den yngre germanske jernalder.

Kroppedal Museum har tidligere foretaget arkæologiske udgravninger tæt ved udgravningen i 2008. Umiddelbart vest for udgravningen i 2008 har arkæologer fra Kroppedal Museum tidligere udgravet blandt andet grubehuse, en form for værkstedshytte, fra yngre jernalder/vikingetid (500-1050 e.Kr.). Tidligere udgravninger har også resulteret i spor efter oldtidsaktiviteter, som det har været muligt at datere til hhv. yngre bronzealder (1000-500 f.Kr.) og ældre jernalder (500 f.Kr.-200 e.Kr.).

Resultaterne fra udgravningen i 2008 er således med til at give en øget forståelse for de aktiviteter der er foregået på arealet op igennem oldtiden, og vise at området har været attraktivt for både bronze, -jernalder og vikingetidsbonden.

For mere viden læs TAK 1382 under Bygherrerapporter


Hulehøjgård – overpløjet gravhøj fra bondestenalder eller ældre bronzealder

Forud for anlægsarbejde på et areal beliggende tæt ved den fredede jættestue Hulhøj, en overpløjet jættestue, samt en mulig dyssetomt, foretog Kroppedal Museum i april 2008 en arkæologisk forundersøgelse. Forundersøgelsen ledte til en egentlig udgravning, af et areal på ca. 40 m2. På de tilstødende arealer ligger der yderligere to jættestuer.

Stenkonstruktioner og kogestensgrube

To Ø-V orienterede stenkonstruktioner, der tolkes som lejer for trækister i en nu overpløjet gravhøj fra bondestenalder eller ældre bronzealder, blev dokumenteret. Stenene lå med en flad side nedad og i flere tilfælde var store sten skoet med små sten – begge handlinger synes at være udført for at skaffe stenene en plan, skridsikker standflade. I den østligste ende af den vestligste konstruktion var en kogestensgrube med nøje udvalgte ca. 10 cm store sten. Kogestensgruben lå dermed centralt i anlægget set som et hele. Ved afrensningen fandtes 14 flintafslag, et stykke brændt ler og et enkelt keramikskår, der ikke kan dateres nærmere end til oldtid.

Kogestensgruben

Anlæggene tolkes som to stenlejer for trækister. Træ og skelet er siden hen formuldet og pløjet væk, og eventuelle gravgaver befinder sig i muldlaget. Der var ikke nogen synlig høj, men der er ca. 50 cm muld på dette sted mod 30-40 cm i de øvrige søgegrøfter. Dette, sammenholdt med at nogle af stenene lå få cm under muldoverfladen, gør det sandsynligt, at der har været anlagt en jordhøj. Der blev ved den afsluttende udvidelse af feltet fundet enkelte sten og stenspor, der kan have været en randstenskæde ved foden af den nu overpløjede høj. I givet fald har højen haft en radius på 10-12 m.

Et landskab af grave og ofre

De to stenkonstruktioner, der formentlig skal dateres til sidste halvdel af bondestenalder eller ældre bronzealder, bidrager til forståelsen af det rituelle landskab i oldtiden. Således, at stedet ikke kun var begravelsesplads i den relativt korte periode i første halvdel af bondestenalder, hvor der byggedes jættestuer, men også i tiderne herefter.

Fundet indgår i en usædvanlig tæt koncentration af oldtidsmonumenter i området. Umiddelbart nord for det plateau, hvor udgravningen fandt sted, skråner landskabet kraftigt ned mod Veksømose Vandløb. Vandløbet løber til Værebro Å og er den strækning af Værebro Å-systemet, der har den største hyppighed af offerfund fra bondestenalderen.

For mere viden læs TAK 1401 under Bygherrerapporter