Kroppedal Museum

Gladsaxe Kommune

Det omfattende anlægsarbejde ved Motorring 3 i 2005 har haft stor betydning for de omkring 100.000 bilister, der dagligt bruger motorvejen. Men vejarbejdet ved afkørsel 20 Gladsaxe fik også betydning for vores kendskab til kulturhistorien. Her skulle Vejdirektoratet bruge et areal til opbevaring af jord, og forud for det var der en arkæologisk udgravning. Den fandt sted ved foden af den fredede gravhøj Sneglehøj, der er den ene af kun fire fredede og synlige fortidsminder i Gladsaxe Kommune.

Den piberygende gravrøver

Det mest overraskende fund under udgravningen kom frem blot 27 meter vest for Sneglehøj. Her fandt arkæologerne flade sandstensfliser og store sten, der stammede fra en meget ødelagt langdysse. Udgravningen viste, at langdyssen har været 17 meter lang og 11 meter bred, og ved foden har der stået mindst 14 store randsten.

Dyssen blev opført for omkring 5.000 år siden og var helt ukendt for arkæologerne, hvilket må betyde, at den er blevet ødelagt før 1873, hvor man begyndte at registrere gravhøjene.

I 1700- og 1800-tallet plyndrede man mange storstensgrave for sten, der blev sprængt og blandt andet brugt til veje. Det bekræftes af et morsomt, men også vigtigt fund. I et af stensporene lå der et fragment af en kridtpibe. Den er fremstillet i Gouda i Holland mellem 1725 og 1760. Langdyssen blev altså ødelagt i denne periode.

Kridtpibehoved

Kogestensgruber

Umiddelbart ved Sneglehøj var der et område med ca. 50 kogestensgruber. Det er ikke usædvanligt, at finde sådanne koncentrationer af kogestensgruber nær gravhøjene. De stammer formentlig fra yngre bronzealder eller ældre jernalder. Der er endnu ikke en entydig tolkning af disse koncentrationer af kogestensgruber, muligvis har de været brugt i forbindelse med rituelle handlinger.

Nord for Sneglehøj

Her afdækkede udgravningen sporene efter mindst 15 oldtidshuse. Det ældste hus kan dateres til ældre romersk jernalder (1.-2. årh. e.Kr.), mens de øvrige stammer fra slutningen af romersk jernalder og fra germansk jernalder (4.-8. årh. e.Kr.).

I begyndelsen lå der kun en enkelt gård på arealet, senere var der muligvis flere gårde samtidig. Gårdenes beliggenhed ved de to markante gravanlæg tyder på, at beboerne i gårdene havde en høj social status. I en affaldsgrube lå der en slagge, der viser, at jernalderbonden udvandt sit eget jern.

Sneglehøj

Højen er aldrig blevet udgravet, men man har troet, at den blev opført i ældre bronzealder. I forbindelse med udgravningerne blev den undersøgt med georadar, der skulle vise om højen gemmer på en jættestue fra yngre stenalder. Det viste undersøgelsen ikke, men der var spor af store sten i højen, og det er derfor muligt, at Sneglehøj rummer en dysse fra begyndelsen af yngre stenalder.

For mere viden læs TAK 1269 under Bygherrerapporter

Læs mere

Hansen, A.B: “Stentyvens spor”, Skalk 2005:5, s. 11-14
Hansen, A.B: “Arkæologisk undersøgelse ved afkørsel 20, Gladsaxe”, Årbog 2008 Gladsaxe Lokalhistoriske Forening, s. 37-47