Kroppedal Museum

Glostrup Kommune

Kroppedal Museum har igennem 2007 og 2008 foretaget arkæologiske forundersøgelser og udgravninger i forbindelse med den kommende Frederikssundsmotorvej i tæt samarbejde med Vejdirektoratet. 400.000 m2 blev undersøgt.

Området omkring Hvissinge rummer flere oldtidsminder, og har derfor stor forskningsmæssig interesse, og i forbindelse med den kommende Frederikssundsmotorvej blev der i alt prøvegravet knap 400.000 m² langs med hhv. Jyllingevej og den eksisterende Frederikssundsmotorvej.

Der kunne registreres aktiviteter i dette område helt tilbage fra stenalderen, og i næsten samtlige forhistoriske perioder herefter.

Koncentrationer af bosættelser fra jernalder

Resultaterne af udgravningerne er dog primært flere koncentrationer af bosættelser fra jernalderen. Østligst på arealet, grænsende op mod Motorring 3 fremkom flere treskibede langhuse, der kunne dateres til 1.-3. årh. e.Kr. Husene har ikke ligget der samtidig, men afløst hinanden, når de jordgravede stolper var rådnet op.

I begyndelsen af yngre romersk jernalder, omkring 3. årh. e.Kr. har man tilsyneladende valgt at flytte bebyggelsen 500 meter mod vest. Umiddelbart vest for Oxbjergvej fremkom således i alt 28 treskibede langhuse og ni økonomibygninger. Husene har ikke alle ligget der på samme tid, men afløst hinanden, således at der sandsynligvis har ligget 1-2 huse på samme tid.

Der har været kontinuerlig bebyggelse på dette areal fra 3. årh. og frem til 8. årh. e. Kr. Den enkelte gård bestod typisk af et hovedhus og en eller flere mindre bygninger til opbevaring og værksted.

Begge bebyggelseskoncentrationer ligger på mindre forhøjninger i det ellers flade landskab, og herfra har man kunnet se både velkomne og uvelkomne gæster i god tid.

Lerkar fra ældre romersk jernalder

Udgravninger i 1999-2000 og 2008

Ca. 1,5 km vest for bebyggelseskoncentrationen ved Oxbjergvej, fandt arkæologerne i sommeren 2008 endnu et treskibet langhus. Huset dateres til 5.-8. årh. e. Kr. og lå der altså samtidig med en del af den øvrige bebyggelse.

I 1999-2000 udgravede Kroppedal Museum en jernalderlandsby lige nord for den nuværende Hvissinge landsby, ca. 2 km syd for udgravningerne ved motorvejen. Landsbyen eksisterede i samme periode som gårdene lige vest for Oxbjergvej, dvs. i perioden 3.-8. årh. e. Kr. I landsbyen forarbejdedes bl.a. hør og hamp til tekstilproduktion.

Arkæologerne har med udgravningerne ved den kommende Frederikssundsmotorvej fået et væsentligt bedre indblik i Glostrups jernalder og en øget forståelse for jernalderbebyggelsernes indbyrdes placering i Glostrup i hele den yngre del af jernalderen.

For mere viden læs bygherrerapport TAK 1350 for felt 7-9 under Beretninger og rapporter
For mere viden læs bygherrerapport TAK 1350 for felt 10-11 under Beretninger og rapporter


Ejby Mosevej – bebyggelse fra tidlig middelalder

Forud for anlæggelsen af et moderne boligbyggeri blev der på et areal ved Ejby Mosevej sommeren 2007 udgravet et areal på knap 5.000 m2.

Udgravningen viste bebyggelsesspor fra den tidlige middelalder, perioden ca. 1050-1200 e.Kr. Således fremkom ved undersøgelserne flere huskonstruktioner, gruber samt en enkelt brønd indeholdende blandt andet en velbevaret træstige, lerkarskår, et vægtlod af bly, jernknive, fragmentet af en benkam m.m.

Undersøgelserne har bidraget med vigtig ny viden om den tidlige middelalders landbebyggelse og bopladsstruktur. Elementer vi arkæologisk kun sjældent får indblik i, da den tidligmiddelalderlige bebyggelse oftest har dannet udgangspunkt for de nuværende landsbyer. I Ejby har vi at gøre med en situation, hvor man efter alt at dømme har grundlagt den nuværende Ejby landsby, formentlig omkring 1300 e.Kr., som følge af en forudgående beboelsesfase på det nu udgravede areal.

For mere viden læs TAK 1262 under Bygherrerapporter


Hvissinge Øst 2 – huse fra ældre jernalder

Tenvægt af sandsten

I Hvissinge, mellem Birkeskoven og Østre Lindeskov, udgravede arkæologerne en bebyggelse fra jernalderen (150-550 e.Kr.).

Stolpehuller afslørede, at der i jernalderen havde været opført tre huse på stedet. Det var ikke muligt at afgøre om de tre huse havde været beboet samtidig, eller om det var huse, der havde erstattet hinanden efterhånden, således at kun ét hus stod opført ad gangen. De to af husene var øst-vest vendte, som det er almindeligt for oldtidens huse, men den tredje lidt mindre bygning vendte nord-syd.

Ved siden af husene var affaldsgruber, hvor beboerne i jernalderen havde skilt sig af med lerkar og husholdningsaffald, der her mange hundrede år senere gav sig til kende som brændte og ubrændte dyreknogler – formentlig fra kvæg.

Ved udgravningen fremkom et lerkar, der indeholdt brændte knogler. Der kan være tale om en brandgrav, men knoglerne er endnu ikke blevet analyseret, så det vides derfor ikke, om det er knogler fra et dyr eller et menneske. Tæt ved lerkarret registreredes en tenvægt, og hvis knoglerne viser sig at være fra et menneske, kan tenvægten tolkes som en gravgave. Tenvægte er ikke ualmindelige gravgaver i kvindegrave.

For mere viden læs TAK 1384 under Bygherrerapporter