Kroppedal Museum

Lyngby-Taarbæk Kommune

Fortun Fort er opført 1891-1893 som et kasematteret, betonstøbt trekantfort med tør grav. Fortet er som armeret forsvarsværk nedlagt i 1920. Det er beliggende mellem Hjortekærsvej og Dyrehaven for enden af Fortunfortvej i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Fortet indgik i forsvaret af Nordfronten. Det havde til opgave at beskyde den østlige del af Lundtoftesletten og den vestlige del af Eremitagesletten. I dag indgår fortet i et lille grønt område, der ejes af Lyngby-Taarbæk Kommune (P. Thorning Christensen 1996: Guide til Kbh’s Befæstning).

I juli 2005 modtog museet en henvendelse fra Park- og Vejafdelingen, Lyngby-Taarbæk Kommune med information om kommunens planer om at retablere den oprindelige jordprofil foran fortets facade. Kommunen udbad sig arkæologisk hjælp til at påvise nogle nu tildækkede bassiner/grave ved fortets facade. Man har kendskab til disse bygværker fra en gammel bygningstegning over fortet, som er i kommunens besiddelse.

Diamantgrave
Ved en forespørgsel opklaredes det, at der er tale om såkaldte diamantgrave foran de to kaponierer i fortets facade. Diamantgravene har primært haft til formål at forhindre, at man i en kampsituation fra jordplan kunne smide granater ind gennem skydeskårene.

Endvidere ses det, at diamantgravene har haft en funktion i forbindelse med vandafledning af tagvand fra fortet. Ligesom det er oplyst, at diamantgravene i en angrebssituation har kunnet optage eventuelle nedskudte dele af fortets facade – således at kaponierenes skydeskår kunne holdes åbne og bruges til deres formål.

Sonderende feltarbejde
Ved en lille sondering i august 2005 ud for sydfacaden af Fortun Fort bekræftedes den nærmere beliggenhed og udformning af den betonstøbte kant, som afgrænser de tildækkede diamantgrave foran fortets to kaponierer.

Efterfølgende blev betonkanten til de to diamantgrave afdækket i deres fulde forløb i december 2005, og diamantgravene blev tømt for fyldjord. Derefter er der ved Kommunens foranstaltning fyldt grus i diamantgravene – således at betonkanterne står fri, og diamantgravene atter kan opleves som en del af fortanlægget.