Kroppedal Museum

Vallensbæk Kommune

Helligtrekongers Kirke

Forud for opførelsen af en ny kirke umiddelbart nordvest for den middelalderlige Vallensbæk Kirke, blev der i maj og juni måned 2008 foretaget en arkæologisk undersøgelse.

5000 år gamle gruber

Der blev udgravet tre gruber med genstande fra den mellemste bondestenalder (ca. 3.000-2.800 f. Kr.). Gruber er store nedgravninger, der f. eks er foretaget for at skaffe ler og som efterfølgende er fyldt op med husholdningens affald – herunder keramik og flintafslag. I en af gruberne blev der fundet to fragmenterede og kasserede flintøkser sammen med fragmenter af en ornamenteret lerskive, der menes at have haft funktion af en bageplade. Der må have ligget en boplads på stedet i bondestenalder på trods af, at et hus fra perioden ikke var at lokalisere på det udgravede areal. Huset fra bondestenalderen må derfor formodes at ligge udenfor det undersøgte areal.

En grav?

Længst mod sydvest var en aflang S-N orienteret nedgravning. I den sydlige ende registreredes den nederste del af et lerkar og det er derfor muligt, at der er tale om en grav.

Dyreknogler og munkesten

Middelalderlige toftegrænser

Nord for huset registreredes et forløb af gravede toftegrænser. Toftegrænser er fysiske markeringer af ejendomsskel, i form af en grøft og formentlig også en tilhørende jordvold. Jordvolden kan dog kun i meget sjældne tilfælde dokumenteres arkæologisk. I grøfterne fandtes velbevarede dyreknogler og fragmenter af munkesten, der desværre ikke daterer grøfternes funktionstid nærmere end engang efter middelalderens begyndelse.

Dateringsvanskelighederne grunder i, at munkesten blev genbrugt længe efter deres produktionstid. Det forhold, at grøfterne ikke stemmer overens med skel på kortmateriale fra 1800-tallet, taler dog for en datering som går langt tilbage – måske helt til middelalderen.

Der kunne udskilles tre parallelle grøfter, der formentlig har afløst hinanden. Et sted registreredes afbræk i alle 3 grøfteforløb ud for hinanden, hvilket tolkes således, at der har været en overgang på dette sted i alle tre grøfteforløbs funktionstid. Ca. 20 m øst herfor blev dokumenteret et ophold i den senest anlagte grøft. Denne passage var således ikke et eksempel på en fortsættelse af tidligere tiders valg af egnede steder at krydse skellet.

For mere viden læs TAK 1399 under Bygherrerapporter


Vallensbæk Nordmark

Området omkring Vallensbæk Nordmark er et arkæologisk interesseområde. På det 200.000 m2 store område er der i årene mellem 1994 og 2003 foretaget omfattende udgravninger.

Udgravningerne har givet ny viden om bosættelsesmønstre i både bronzealder og jernalder. Der har vist sig spor efter kontinuerlig bosættelse fra yngre bronzealder frem til vikingetiden. Enkeltfund af øksefragmenter fra bondestenalderen vidner om tidligere bosættelser.

Rige gårde

To gårde fra 3.-5. århundrede e.Kr. skiller sig ud fra de øvrige. Der er tale om meget velbevarede spor efter to gårde bestående af hovedhuse, udhuse og hegn om gårdene. Gårdene er af den type der kaldes Ragnesminde, som ligger enkeltvis i området. Der er i alt fundet seks gårde af den type i området. Meget tyder på, at det var familier med en særlig status, der boede på denne type gårde.

Vikingetid

På Vallensbæk Nordmark er der fundet spor efter to huse, samt en meget velbevaret brønd, der har hørt til husene. Brønden havde velbevarede lag med både planterester og rester af pollen fra brøndens brugsperiode.

Pollenanalyserne viser, at landskabet i nærområdet var meget træfattigt, og at der var åbne græssede områder. Der er foretaget en C14-datering af materiale fra brøndende til 890 e.Kr. Det vil side midt i vikingetiden.

Enkeltfund

På markerne er der også fundet en romersk denar fra kejser Trajans regeringstid (98-117 e.Kr.).