Kroppedal Museum

Longomontanus

Christian Sørensen (1562 – 1647) var ikke født til at blive astronom. Han var født i den lille flække, Lomborg, hvis latiniserede form gav Sørensen sit efternavn. Hans forældre hed Søren Poulsen og Maren Christensdatter og var bønder.
Han fik en stilling som assistent til Tycho Brahe i 1588.

Longomontanus’ store eftermæle er, at han etablerede astronomi som et akademisk fag. Han var den første professor i astronomi på Københavns Universitet og producerede den første faglige bog om astronomi som helhed. Longomontanus præsenterede de seneste teorier og metoder inden for faget, og bogen blev flittigt brugt af hans efterkommere langt op i 1700-tallet.

Longomontanus havde oprindelig foreslået, at der skulle bygges et observatorium på Valby bakke, men det endte med at blive inkorporeret i bebyggelsen af Trinitatis komplekset, som også omfattede både en kirke og et bibliotek. Trinitatis var den første bygning, som var bygget specifikt til Københavns Universitet.