Kroppedal Museum

Ole Rømer

Ole Rømers fader hed Christen Pedersen og var skipper og handelsmand i Århus. Efter tidens navneskik blev hans søn døbt Ole Christensen, men da familien oprindelig stammede fra Rømø, kom verden til at kende ham som Ole Rømer.

I 1662 drog Rømer til universitetet i København og endte med at få Rasmus Bartholin som vejleder. Bartholin var ud af en stor og vidt forgrenet familie, som dominerede de naturfaglige dele af universitetet. I 1655 havde Frederik 3. købt Tycho Brahes originale observationer, og i 1664 fik Bartholin ordre til at udgive dem. Rømer blev Bartholins assistent i redigeringsarbejdet.

I 1671 kom den franske astronom Jean Picard til København. Han var udsendt af det parisiske Académie Royale des Sciences for præcist at positionsbestemme Uraniborg. Kun derigennem kunne Brahes observationsdata være til fuld nytte. Rømer hjalp Picard og derfor fulgte han med til Paris, hvor de ankom i 1672. Ved akademiet mødte Rømer nogle af Europas fremmeste videnskabsmænd, og Rømer fik lejlighed til at arbejde i akademiets nyåbnede observatorium.

Galileo Galilei havde i 1610 opdaget fire måner omkring Jupiter. Dem lærte Rømer allerede at kende under positionsbestemmelsen af Hven. Mens breddegraden var nem at fastlægge, krævede det snilde at finde frem til den korrekte længdegrad. Her anvendte Picard en metode, som allerede Galilei havde anvist, nemlig at tage tid på, hvornår Jupiters måner passerede dens skygge og sammenligne de to tidspunkter på Hven og i Paris. Bestemmelsen af længdegraden var i det hele taget en vigtig opgave for datidens astronomer, ikke mindst fordi det ville være et uvurderligt værktøj for skibsfarten og dermed statskassen. Det var et problem som optog astronomerne i Paris, og derfor var det naturligt, at Rømers observationer gjaldt Jupiters måner, og især Io, den inderste af dem.

Til at begynde med studerede Rømer Io som en skoledreng, der skal lære lektien. Han konstaterede til sin tilfredshed, at månen punktligt forsvandt bag planetens skygge. Da skete det imidlertid, at hans forudsigelser blev mere og mere upræcise, og til sidst var han 8 minutter galt afmarcheret. Derpå viste de sig atter at holde stik, for dernæst atter at være upræcise. Mens man altid havde vidst, at lyd kunne forsinkes (f.eks. lyn og torden) havde man aldrig bemærket, at det samme gjaldt for lys. Nu kom Rømer imidlertid på den tanke, at afstanden mellem Jupiter og Jorden kunne forklare den uorden, hvormed Io formørkedes. Det betød igen, at lyset havde en endelig udbredelseshastighed – det “tøvede”.

Rømer fik hurtigt det franske hofs bevågenhed, og i resten af den tid han var i Frankrig, betroede Louis 14. ham en række hverv, især vandforsyningen til fontænerne omkring kongens nye pragtslot i Versailles. Efter hans hjemkomst til København 1681, udnyttede kongen, Christian 5. og siden Frederik 4., ligeledes Rømer til løsningen af en række opgaver der krævede praktisk, teknisk og organisatorisk kunnen.

Blandt Rømers indsats kan nævnes:

  • Indførelsen af den gregorianske kalender i Danmark
  • Standardisering af mål og vægt
  • Københavns vandforsyning
  • Højesteretsdommer, borgmester og politimester

Efter sin hjemkomst indrettede Rømer tre observatorier, som han udrustede med instrumenter, han selv havde udviklet inklusiv penduluret. Herved udviklede Rømer de to instrumenttyper, passageinstrumentet og meridiankredsen, som ved deres opstillingsmåde, lethed og stabilitet betød et gennembrud i positionsastronomiens nøjagtighed.

I 1704 byggede Rømer et landobservatorium, observatorium tusculanum, ved Vridsløsemagle ca.20 km fra København. Observatoriet og dets instrumenter er beskrevet og illustreret af både Rømer og hans elev Peder Horrebow. I 1978 lykkedes det endvidere at finde og udgrave observatoriet. Rømers landobservatorium var småt, men funktionelt og indrettet med skydetag.

I 1706 foretog Rømer en række observationer fra landobservatoriet, som udgør den mest spændende og gådefulde del af hans astronomiske virke. I tre døgn (latin: Triduum) fra den 20. oktober kl. 4 eftermiddag til den 23. oktober kl. 6 eftermiddag registrerede Rømer og mindst to assistenter alle fiksstjerne- og planetpassager. Siden talte han om “mine astronomiske observationer, som jeg altid haver æstimered over alt det ieg haver eyed i Verden…” , og også hans assistenter Lauritz Schive og Peder Horrebow tillagde Triduum-observationerne stor betydning.