Kroppedal Museum

Verdensrummets mekanik – Ole Rømer og dansk astronomi

Kroppedals faste astronomiske udstilling bygger bro mellem historie og naturvidenskab. Fra store spørgsmål om vores plads i universet til mekanikken i instrumenterne, som skal hjælpe os til at finde svar.

Verdensrummets mekanik

Udstillingen introducerer centrale temaer i astronomien – tid og universet. Der fortælles om de mange instrumenter, som er blevet brugt til at måle tiden, stjernernes position og universets størrelse. Her kan publikum blandt andet opleve stjernekikkerter, ure og planetmaskiner.

Ole Rømer og dansk astronomi

Udstillingen er centreret omkring Ole Rømers og andre astronomers mangesidige liv og virke. Det gælder ikke bare astronomi, men også opmålingen af Danmark, standardiseringen af mål og vægt, og astrofysikkens gennembrud. Her bliver astronomien både en del af historien og en del af astronomernes livshistorie.

I udstillingen er der mulighed for at prøve planetmaskiner og se de lysspektre, som afslørede stjernernes indre.