Kroppedal Museum

Mars

Set med det blotte øje fremstår Mars med en tydelig gul eller rød farve og varierer mere i lysstyrke end nogen anden planet. Siden tidernes morgen har mennesket betragtet Mars, og dens røde farve har givet associationer til blod og brand. Derfor er planeten i mange civilisationer forbundet med guddomme for krig og ødelæggelse – hos Romerne ”Mars”.

Den græske filosof Aristoteles var en af de første, som beskrev observationer af Mars, mens den passerede Månen. Han bemærkede, at den var længere væk end man antog.

Det var dog først i 1800-tallet, at kikkerterne blev så gode, at astronomerne kunne se et omrids af Mars overflade. Den italienske astronom Giovanni Schiaparelli kom med det første detaljerede kort over Mars. Det indeholdte blandt andet noget han kaldte “canali”. Det viste sig senere at være en optisk illusion. Schiaparelli mente, at det han havde set, var naturlige flodlejer. I den engelsksprogede verden misforstod man den italienske term “canali” og troede, at det drejede sig om kunstige kanaler (“canals” på engelsk). Derfor blev det en almindelig forestilling, at Mars var en døende planet, der langsomt tørrede ud, og hvor en ældgammel civilisationen byggede “canali” til dræning.

Forestillingerne om liv på Mars fik yderligere næring i 1899. Den serbisk-amerikanske radiopionér Nikola Tesla var i færd med at undersøge atmosfærisk radiostøj, da han mente at modtage gentagne signaler, som han antog kom fra Mars.

Interessen for Mars har også givet stof til en bølge af science fiction-bøger om Mars. Mest berømt er nok H.G. Wells’ bog The War of the Worlds.

Mars i astrologien

I astrologien står Mars for energi, styrke og handling, splid og strid. Det astrologiske symbol for Mars er et stiliseret skjold og spyd – det samme som symbolet for mænd.