Kroppedal Museum

Stationsbyen Høje-Taastrup

Taastrup og Hedehusene blev grundlagt, da jernbanen kom til området i 1847. De to byer har udviklet sig efter behov som handels-, industri- og servicesamfund. Udviklingen har naturligt fuldt med de behov man har haft, når industri og handel har skullet bruge ansatte, råvarer, varer og andre tjenesteydelser.

Efter anden verdenskrig kom der gang i den overordnede planlægning for Hovedstaden. Høje-Taastrup Kommune fik en stor andel i den udvikling. Med kommunens centrale placering i Hovedstaden mellem København og Roskilde blev kommunen udvalgt til at være et regionalt knudepunkt i hele det såkaldte Fingerplansprojekt. Fingerplanen definerer byområder langs de enkelte fingre med grønne og rekreative områder mellem fingrene.

Det regionale knudepunkt fik de lokale politikere op af stolene.  En enestående mulighed for udvikling af kommunen kom dumpende ovenfra. Det regionale område skulle være et nyt centrum eller for den sags skyld en ny metropol. Der blev planlagt for alle pengene, og visionerne var rigtig store. En helt konkret aflastningsmetropol for København.

Projektet blev også kaldt City 3, da man jo i forvejen havde Hedehusene og Taastrup.  Planerne blev delvist udført. Man fik en hel ny stor regional station, et nyt stort byområde samt store service områder med drypvist industri.

Høje Taastrup hedder området i dag, og må betegnes som det tredje centrale bysamfund i kommunen.

Historisk set har Høje Taastrup den udfordring, at tingene ikke nødvendigvis kan planlægges så konkret, at et bysamfund også bliver levende og dynamisk. Det kræver mennesker, der præger området og giver det sin helt egen fortælling.