Kroppedal Museum

Book en omvisning eller et foredrag

 

 

Er I en større gruppe, en forening, eller et privat selskab, tilbyder Kroppedal Museum både omvisninger, byvandringer og foredrag. Det kan foregå på museet, på lokalarkiver eller i bymiljøerne på Vestegnen.

Få overblik over pris og se aktuelle tilbud nedenfor.

 

Hvad koster det?

Foredrag
Book et foredrag til din forening, familie eller arbejdsplads med en af museets museumsinspektører inden for enten arkæologi, nyere tids historie eller astronomi. Vi kan komme til jer, eller det kan foregå på en af museets lokaliteter.
Pris for 1 times foredrag (inkl. forberedelse og transport): 4.000 kr. inkl. moms

Omvisning
Få en dybere indsigt i kulturarven og bestil en omvisning i museets eller arkivernes særudstillinger eller faste udstillinger. Vi har faste omvisninger, men tilrettelægger gerne efter behov.
Pris for 1 times omvisning: 950 kr. inkl. moms efter entreen til museet er betalt (ved omvisninger uden for åbningstid kommer et tillæg på 400 kr. inkl. moms). Vi anbefaler ikke grupper på over 30 deltagere. 

Byvandring
Bliv klogere på Vestegnens historie med en byvandring. Museets arkivarer eller museumsinspektører kan skræddersy særlige byvandringer i henholdsvis Taastrup, Hedehusene, Herlev, Albertslund og Ishøj.
Pris for 1 times byvandring: 950 kr. inkl. moms (ved omvisninger uden for åbningstid kommer et tillæg på 400 kr. inkl. moms). Vi anbefaler ikke grupper på over 30 deltagere.

Bestilling og praktiske informationer

For bestilling og yderligere informationer, kontakt venligst museets bookning v/Inge Vest-Andersen:
E-mail: inge.vest-andersen@kroppedal.dk
Telefon: 4330 3021

Bemærk:
Kroppedal Museum medvirker uden betaling i årsarrangementer for følgende foreninger: Danmarks Historien i Vestskoven, KAF – Københavns Astronomiske forening og Tværpilen.
Endvidere har grundskolerne i Albertslund, Høje-Taastrup og Ishøj gratis rundvisninger og entré.

Aktuelle omvisninger

Vikingerne på Vestegnen
Hør om vilkårene for vikingerne på Vestegnen for over 1000 år siden,  når vi rejser gennem vikingeudstillingen ’Hver dag er en kamp’ på Kroppedal Museum. Omvisningen kan kombineres med en tur ud i landskabet til rekonstruktionen af verdens længste vikingebro og –vej.(Udbydes fra 15. marts 2019)
Sted: Kroppedal Museum
Målgruppe: Unge over 12 år og voksne

Stjerneaftener
Stjerneaftener på Kroppedal Museum afholdes i samarbejde med Københavns Astronomiske Forening. Arrangementerne rummer dels stjerneosbervation fra museets miniobservatorium (såfremt vejret tillader det) og et kort astronomisk foredrag med skiftende temaer.
Bemærk: Stjerneaftener tilbydes kun i perioden fra oktober til marts og varer 2 timer. Derfor betaler man for 2 timers omvisning (se timeprisen ovenfor). Max 30 deltagere.
Sted: Kroppedal Museum
Målgruppe: Børn, unge og voksne

Fyrsten fra Ishøj
Få en bred introduktion til de mange rige gaver den rige fyrste fra Ishøj og hans slægtninge fik med i graven. Hør også den dramatiske historie om, hvordan han endte sine dage, og om hans kontakter til Romerriget.
Målgrupper: Børnefamilier, unge fra 12 år, studerende, voksne.
Sted: Bredekærgård i Ishøj.

Fyrsten fra Ishøj 
Få en bred introduktion til romersk jernalder på Østsjælland og til de mange rige og imponerende gaver, den rige fyrste fra Ishøj og hans slægtninge fik med i graven.
Sted: Bredekærgård i Ishøj.
Målgruppe: Unge over 12 år og voksne

Rundt om Ole Rømers liv
Bliv introduceret til Ole Rømers opdagelse af lysets tøven og hans mange bedrifter og opfindelser.
Sted: Kroppedal Museum
Målgruppe: Unge over 12 år og voksne

Ole Rømer – Kongens videnskabsmand og tjener
Få en dybere indsigt i Ole Rømers videnskabelige resultater og hans virke som embedsmand under enevælden.
Sted: Kroppedal Museum
Målgrupper: Studerende, gymnasier, voksne.

Vejen forbi… L.A. Ring i Høje-Taastrup Kommune
Hør om en af det 20. århundredes største, danske malere, L.A. Ring, og oplev hans motiver af veje og åbne landskaber mellem Taastrup og Roskilde.
Målgrupper: Unge fra 12 år, studerende, voksne
Sted: Blaakildegaard i Taastrup.

Keramik i Høje – Taastrup Kommune
Få en bred introduktion til keramik og teglværker i Høje-Taastrup Kommune og hør om Danish Modern Design med Quistgaard, Bjørn Wiinblad, m.fl.
Målgrupper: Unge fra 12 år og voksne.
Sted: Blaakildegaard i Taastrup.

Thorsbro Vandværk og vandets vej
Få en omvisning på det arkitektonisk smukke Thorsbro Vandværk og hør om, hvordan Københavns Kommune har sikret rent drikkevand til borgere i København og omegn siden 1908.
Målgrupper: Unge fra 12 år og voksne.
Sted: Thorsbro Vandværk i Thorslund i Ishøj