Kroppedal Museum

Enfamiliehuse

Kroppedal Museum forsker i historien om enfamiliehuset i det 20. århundrede. En historie, der stadig ikke er forsket meget i, men som er et meget væsentligt kapitel af danmarkshistorien. Fra midten af 1950’erne til slutningen af 1970’erne blev en historisk stor del af den danske befolkning husejere.

Lokale sogneråd, hvis medlemmer hovedsageligt var landmænd skulle hoppe på den moderne byudvikling. Marker blev udparcelleret i tusindvis og husproduktionen steg markant. Fra ca. 7000 nyopførte enfamiliehuse årligt i 1956 til knap 24.000 i 1964, hvilket nogenlunde var den årlige kapacitet i de år, hvor der blev bygget mest.

Parcelhus

Cirka en halv million huse blev det til i alt, og hvor statslånshusene i begyndelsen af perioden var under 100 m², var velfærdsvillaerne omkring energikrisen i 1973 oppe på en gennemsnitlig størrelse, der nærmede sig 150 m².
Ind i alle disse huse flyttede håbefulde, oftest unge, mennesker, der nok sad hårdt i det de første par år, men hvis drøm om hus og have var hjulpet godt på vej af stigende vækst i både den offentlige og private sektor, inflation, og en stat, der subsidierede husejere gennem bl.a. rentefradrag og lav ansættelse af lejeværdien af egen bolig.

Parcelhus

Typehuset var et produkt af det moderne, industrialiserede samfund, hvis fremgang blandt andet blev sikret gennem standardisering og masseproduktion af varer. Det fandt sin form samtidigt med og sammen med kernefamilien, og Politiken definerede i 1966 typehuset som følger: “I vanlig tale betyder det et hus, dimensioneret for at tilfredsstille en almindelig families behov. Det forudsættes videre at være et selvstændigt hus, beregnet på at ligge i en have. Videre, og det er det væsentligste, at det er et hus man kan købe, omtrent som en anden vare, der bliver bragt til kunden.”

Herunder kan du læse mere om museets interesse i typehuse, parcelhuse og enfamiliehuse.
Projekttitel: Forstadspionerer 1960-2010
Projektperiode: 2012-2013. Afsluttet.
Projektbeskrivelse: Forstadspionerer_pdf