Kroppedal Museum

Thorsbro Vandværk

På Thorsbro Vandværk kan man i sommerhalvåret besøge det fredede maskinhus fra 1908, hvor man i mere end hundrede år har pumpet vand ind til de tørstige københavnere. Bygningen er komplet med dieselmotorer og indretning, der er fulgt med tiden, men fortsat tæt på det oprindelige. Maskinhuset er i dag museum.

Thorsbro Vandværk ligger smukt i Torslunde i Ishøj og er et dejligt sted til en udflugt med kulturelt indhold. De naturskønne omgivelser inviterer til gåture og en kop kaffe i det grønne. Stedet og bygningerne emmer af historie og smuk arkitektur. Selve bygningen er en arkitektonisk perle i nationalromantisk stil.

Praktiske informationer

Sted og åbningstider: Thorsbro Vandværk
Kroppedal Museum holder åbent sidste søndag  hver måned fra maj til august mellem kl. 13 – 16

Pris: Gratis adgang
Ved henvendelse til inge.vest-andersen@kroppedal.dk  eller på tlf. 43 30 30 23 kan der træffes aftale om guidet omvisning samt pris.

Thorsbro Vandværks Museumsforening

Udvalgte tirsdage fra slutningen af april til begyndelsen af september mellem kl. 18 -20 er Thorsbro Vandværk åbent ved Thorsbro Vandværks Museumsforening.
Kontakt Niels Meldgaard på tlf. 21 66 29 60
Har du lyst til at melde dig ind i Thorsbro Vandværks Museumsforening, kan du kontakte formand Niels Meldgaard på tlf. 21 66 29 60