Kroppedal Museum

Vridsløselille Statsfængsel

I en administrationsbygning ved Statsfængslet i Vridsløselille vises udstillingen “Bag tremmer”. I 2009 fyldte statsfængslet i Vridsløselille 150 år. I den anledning blev årsdagen markeret med en udstilling om livet bag de høje mure, og om byen der skød op omkring dem. 1859 stod Statsfængslet i Vridsløselille færdigt på åben mark. Udstillingen beskriver livet mellem indsatte og ansatte bag de høje mure. Den kommer også ind på fængselsbyen, der skød op omkring fængslet. Udstillingen viser både flugtredskaber, fængslets produktion og genstande de indsatte har fremstillet for deres egen skyld. Udstillingen fortæller også historien om den forbedringstanke, der var intentionen bag fængslet og som også gennemsyrer dets arkitektur. I 2013 er udstillingen udvidet med et rum, hvor man kan se en moderne fængselscelle med møbler og inventar, som det ser ud helt op til vore dage. Udstillingen holdes åbent af tidligere ansatte ved fængslet i et samarbejde mellem Statsfængslet i Vridsløselille og Kroppedal Museum. Der er ikke mulighed for at komme ind og se selve fængslet.

Praktiske informationer

Sted: Vestre forbolig 2. sal, Vridsløselille Statsfængsel, Fængselsvej 39, 2620 Albertslund
Tid: Åbent sidste søndag hver måned kl. 13-15.

Omvisning af grupper på mellem 10-20 personer sidste søndag hver måned mellem kl. 15 – 16.Omvisningen er i udstillingen, og altså ikke inde i fængslet.
Lukket juni og juli måneder
Pris: Gratis adgang
Tilmelding til omvisninger: mesnickow@icloud.com

Kørselsvejledning: Af hensyn til de indsattes besøgende er der begrænsede parkeringsmuligheder. Kommer du i bil fra Roskildevej, drejer du ned ad Albertslundvej. Første vej på højre hånd hedder Fængselsvej. Der ligger parkeringspladsen.