Skolebesøg

Skoleelever

Elever får undervisning på Blaakildegaard

Velkommen til Kroppedal Museums Skoletjeneste. Vi tilbyder et udvalg af undervisningstilbud og undervisningsmaterialer, der tager afsæt i Kroppedal Museums udstillinger, hvor eleverne får et levende og engagerende indblik i historien. Undervisningen tager udgangspunkt i Fælles Mål og Læreplaner.

Vi tilbyder primært forløb for mellemtrinnet og udskolingen, men indskolingen og ungdomsuddannelserne er selvfølgelig også velkommen til at gøre brug af Kroppedals Skoletjeneste. I er meget velkomne til at kontakte Sarah Yigzaw – ansvarlig for Skoletjenesten – og i samarbejde med hende tilrettelægge et forløb, der tilgodeser jeres ønsker og behov.

I kan selv besøge museet, men klassen får meget mere ud af besøget, hvis der er en underviser tilknyttet.

Priser
Skoler fra Albertslund, Høje-Taastrup og Ishøj Kommuner tilbydes gratis undervisningsforløb.

Skoletjenesten modtager også skoler fra andre kommuner og udenlandske klasser til en pris á 500 kr. Dog særskilt pris for Miniplanetariet.

Information og Booking
Sarah Yigzaw
Skoletjenesten
skole@kroppedal.dk
Tlf. 40 30 30 08

Booking kan foretages mandag til torsdag