Kroppedal Museum

Byg veje som vikingerne

Fra oldtiden har et system af veje forbundet de enkelte gårde og landsbyer, hvor mennesker, dyr, varer og arbejdskraft har kunnet bevæge sig sikkert fra sted til sted.

Kroppedal Museums Skoletjeneste og Vikingelandsbyen i Albertslund har sammen søsat et projekt, hvor der skal rekonstrueres en vikingevej over Store Vejleådalen mellem de to institutioner. Projektet er et løbende studie i vikingernes byggeteknik og entreprenørarbejde.

Som en del af projektet inviteres seks klasser mellem 5. til 10. klasse fra Albertslund, Høje-Taastrup og Egedal kommuner til at være vikingvejbisser for en dag i efteråret 2014.

Undervisningsforløb
I en dialogbaseret rundvisning og hands-on aktiviteter på Kroppedal Museum bliver eleverne introduceret til vikingernes hverdagsliv og handelsforbindelser. I Vikingelandsbyen skal eleverne aktivt deltage i rekonstruktionen af vejen.

Klassen får med sin deltagelse lov til at sætte sit eget præg på vejen samtidig med, at der læres om vikingetiden på en måde, hvor eleverne både skal lytte, men også selv prøve mulighederne og begrænsningerne ved vikingetidens vejbyggeri.

Målgruppe: Mellemtrin og udskoling

Fag: Historie

Varighed: 4,5 timer (kl. 9-13.30) inkl. frokost. Undervisningsforløb er dog ikke mulige i øjeblikket.

 

Adresse: Kroppedal Museum, Kroppedals Allé 3, 2630 Taastrup og Vikingelandsbyen, Ledøjevej 35, 2620 Albertslund.