Kroppedal Museum

Din egn på 360º

Oplev Vestegnen fra oven

Fra Taastrup Vandtårn kan man se helt til Stevns Klint og Øresundsbroen, men også nære ting som Hersted Høje og Herlev Hospital, som er genkendelige steder for alle Vestegnens borgere.

Taastrup Vandtårn, der er beliggende midt i Taastrups gamle stationsby, er den sidste del af gas- og vandværket fra 1908. Med sine 32 meter er tårnet en markant bygning, som er genkendelig i bylandskabet. Bygningen blev gennemgående renoveret i 2009 og kan nu benyttes som et perfekt udsigtspunkt over Taastrup og Vestegnens landskaber.

Vi tilbyder besøg i vandtårnet med adgang til tårnet og den fantastiske udsigt over hele Vestegnen. Rundvisningen kan have fokus på Vandtårnets historie, Taastrup Stationsbys udvikling og Vestegnens udvikling fra landsbyer til forstadsbyer.


Målgruppe: Mellemtrin og udskoling

Fag: Historie, geografi og samfundsfag

Antal: Op til 28 elever

Varighed: ca. 45 min

Pris: Skoleklasser fra Albertslund, Høje-Taastrup og Ishøj kommuner: gratis undervisning. Andre skoleklasser: kr. 500,- pr. forløb

Bemærk: Kun onsdage kl. 10-14. Bestilles gennem Lars Spatzek på tlf. 43 35 36 10 eller mail: lars.spatzek@kroppedal.dk

Adresse: Taastrup Vandtårn, Gasværksvej 5, 2630 Taastrup