Kroppedal Museum

Vikinger

Tag din klasse med til vikingetiden med museets spritnye undervisningstilbud.
Med udgangspunkt i vikingeudstillingen ’Hver dag er en kamp’ på Kroppedal Museum, tilbyder museets og Vikingebros skoletjeneste tre nye undervisningstilbud til henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. Tilbuddene er gratis og glæder hele 2019 og 2020. Se dem nedenfor.


For bestilling skriv til Mads Thernø: mads.thernoe@kroppedal.dk
NB: Undervisningsforløbene finder sted ugentlig hver mandag fra 6. maj 2019.

Du finder flere undervisningstilbud i relation til vikinger og museets formidlingsprojekt Vikingebro på projektets hjemmeside.


ET LIV MED DØDEN – OM TRO OG OVERTRO I VIKINGETIDEN
I vikingetiden var det vigtigt at holde sig på god fod med guderne, hvis man ville opnå deres beskyttelse. Med udgangspunkt i vikingeudstillingen på Kroppedal Museum, skal det handle om, hvordan ofringer, tro og overtro var en naturlig del af hverdagen i vikingetiden. Men også om tro og overtro i elevernes egen hverdag.
Fag: Historie, Kristendom
Målgruppe: Indskoling 1.-3. klasse
Dato og tid: Mandage fra 6. maj 2019 –
Varighed: 2,5 timer

KÆMP SOM EN VIKING – OM VIKINGERNES KONFLIKTHÅNDTERING
Vikingernes verden var et voldssamfund, hvor den stærkeste bestemte. Med udgangspunkt i vikingeudstillingen på Kroppedal Museum, lærer vi om vikingernes æreskodeks, om hvordan de løste konflikter med enten kamp eller dialog – og så skal vi også lære at slås og kæmpe som vikingerne gjorde det.
Fag: Historie, Idræt
Målgruppe: Mellemtrin 4.-6. klasse
Dato og tid: Mandage fra 6. maj 2019 –
Varighed: 2,5 timer

VIKINGERNES KONSTRUKTIONER – HVOR MEGET VEJER EN BRO?
Hvordan kunne Harald Blåtands vikinger på rekordtid og uden moderne hjælpemidler, bygge en 760 meter lang bro bestående af over 1200 brostolper, der hver vejede omkring 400 kilo? I dette forløb skal vi undersøge, hvilke ingeniørtekniske færdigheder, vikingerne har anvendt, når de skulle opføre store byggerier og konstruktioner.
Fag:
 Historie, Matematik
Målgruppe: Udskoling 7.-10. klasse
Dato og tid: Mandage fra 6. maj 2019 –
Varighed: 2,5 timer