Kroppedal Museum

Påskeaktiviteter i en Corona-tid

Vintergækker

Så kom påsken, men hvad skal vi lave når vi ikke må gå på museum?

Museet er stadig lukket, for vi skal passe på hinanden og holde afstand.

Derfor har vi lavet nogle aktiviteter og lege til jer der er sammen til daglig, som I kan lave hjemme, eller i det fri.

Vi håber I vil bruge dem og så glæder vi og til at se jer allesammen, når verden igen bliver normal.

Dagbog

påskedagbog

Begynder I også i jeres familie at blive lidt trætte af skærme og virtuel undervisning?

Prøv en ”gammeldags” måde at bevare minder på, med en Corona-dagbog for hele familien. Lidt ligesom de gamle kilder i vores arkiver.

Her er lidt inspiration til hvad den kan indeholde:

  • Find en bog, ringbind eller kladdehæfte, hvor der er plads til at sætte ting ind – man kan evt. lave en flot forside sammen i familien.
  • Alle i familien skriver lidt for hver dag. Hvis nogle medlemmer af familien ikke kan skrive endnu, kan der tegnes. Tegninger kan også bidrage til det man hver især skriver – det kan være en følelse, hvad er godt, hvad er svært, vejret eller noget man har oplevet den dag.
  • Saml ting til som skal sættes i bogen – pressede blomster fra en gåtur, slikpapir, en kageopskrift, avisartikler, billeder osv.
  • Tag billeder af en ”anderledes” påskefrokost til dagbogen.

Husk vi også er ved at indsamle alt den materiale vi kan i forbindelse med denne historiske tid, og sådan en dagbog kan blive guld værd for historikere i fremtiden. Se mere på Få din Corona-hverdag på museum

Historiske lege – hvad legede børn (og voksne) i gamle dage?

Pieter Bruegel the Elder - Children’s Games

Pieter Bruegel – Børnelege

Vi har altid leget. I bondesamfundet legede både børn og voksne. Efterhånden som samfundet udviklede sig, forsvandt legene for de voksnes vedkommende, men børnene er blevet ved med at lege. Mange af de gamle lege er gode som familie-lege.
At børn altid har leget, kan man se på den flamske kunstner Pieter Bruegels maleri Børnelege, som han malede i 1560. Den viser 91 forskellige lege.

Her er et par forslag til lege fra gamle dage, der stadig kan bruges i dag. vi har fundet nogle frem, hvor man ikke behøver være så tæt på hinanden.

BogstaverBogstavjagt:

Hvert familiemedlem er et ”hold”, der skal finde ting, som starter med et bestemt bogstav – for eksempel blad, bark, bog eller billede for B. Børnene kan finde tingene inde i huset eller uden for. Det er vigtigt, at den voksne sætter regler for, hvor børnene må være – for eksempel ”kun i haven” eller ”soveværelset er forbudt område”. Holdet, der først kommer tilbage med en rigtig ting, har vundet omgangen. Den voksne bestemmer, hvor mange omgange, legen skal leges.

 

Trække stok

Trække stok. Tegning: Eva Wulff

Trække Stok:

To familiemedlemmer skal sætte sig med fodsålerne mod hinanden. Hold en rundstok/kosteskaft mellem jer med begge hænder i strakt arm. Den, som trækker modstanderen op fra jorden eller trækker stokken til sig, har vundet. Dysten kan afgøres i en enkelt omgang eller bedst af tre omgange.

Gå til Island efter sild

Træklodser

Træklodser.

Redskaber:

  • 2 træklodser der er 5 tommer høje og 2 tommer tykke – pr. mand. Træklodserne fremstilles af et firkløvet stykke træ, og bearbejdes så de er håndvenlige i den ene ende og dekoreret, så de er personlige.

Legen:

Deltagerne starter med begge fødder bag en afmærket linie. Derfra skal de forsøge at gå med hænderne på klodserne ‘til Island efter sild’.

Gå til island efter sild

Sådan går man til Island efter sild

Den ene træklods skal placeres så langt ud som han/hun kan nå, når fødderne stadig skal være bag linjen. Det er nu tilladt at tage en andens klods som står tættere på, og bruge den til ‘at gå hjem’ på. Ingen del af kroppen må røre jorden på den anden side af linien.

Den som kan placere sin træklods længst væk fra linien – og stadig komme tilbage uden at røre jorden – er vinder.