Kroppedal Museum

Danefæ

Danefæ er dødt gods

Danefæ er ‘dødt gods’ og princippet er, at det, som ingen ejer, tilhører kongen. I dansk lovgivning er loven om danefæ en af de ældste love, som stadig er i brug, idet allerede Valdemar Sejrs Jyske Lov fra 1241 foreskrev princippet om, at ‘herreløst gods’ tilhørte kongen.

Museumslovens nuværende tekst vedrørende danefæ lyder: “Genstande fra fortiden, herunder mønter, der er fundet i Danmark, og hvortil ingen kan godtgøre sin ret som ejer, er danefæ, såfremt de er forarbejdet af værdifuldt materiale eller har særlig kulturhistorisk værdi.” Den er i sin kerne den samme lov som sin forgængere, om end ordlyden er moderniseret.

Oldsager – altså genstande fra fortiden – som findes i forbindelse med anlægsarbejde eller opsamles på mere tilfældig vis, vil ofte have en kulturhistorisk betydning. Hvis man mener at have fundet en sådan genstand, kontaktes det lokale museum, så en bestemmelse og registrering af fundet kan foretages. I langt de fleste tilfælde vil man efterfølgende kunne få genstanden med hjem til at pryde kaminhylden.

I helt særlige tilfælde vil genstanden kunne erklæres for danefæ. Danefæ er betegnelsen for såkaldt “herreløst gods” og kan være såvel genstande af ædelmetaller som genstande af flint, ben og tak m.v. Også i disse tilfælde indleveres genstandene på det lokale museum, hvor fra genstandene videresendes til Nationalmuseet. På Nationalmuseet foretages en vurdering af, om genstanden skal erklæres for danefæ. Danefæ er statens ejendom, men finderen modtager en dusør for fundet.

Du kan læse mere om danefæ i Nationalmuseets folder: Hvad er danefæ?

Eksempler på Danefæ

Detektorarkæologi og Danefæ

I sommermånederne 2016 fokuserede pressen på den stigende mængde af Danefæ-fund, som i disse år indleveres til museerne. Især de mange aktive detektorarkæologer medvirker til en næsten eksplosiv stigning af genstande, som overalt i landet afleveres til museernes arkæologer. Pressen stillede især skarpt på den øgede arbejdsbyrde  dette medfører for det enkelte museum  i form af administration og registrering.

Kroppedal Museum sætter nu fokus på den positive effekt af det gode samarbejde med  de mange detektorarkæologer og den nye viden de talrige fund tilfører museet.  Følg med på vores hjemmeside og facebook-profil i de kommende måneder og se et udsnit af de mange spændende fund museet har fået indleveret.

christian-jpeg

Christians bronzealdersværd

For et par måneder siden blev museet kontaktet af Christian Reenberg, en vores trofaste detektorarkæologer, der havde gjort et spændende fund. Et næsten helt sværd, fundet i seks dele, dukkede op på en mark i Egedal Kommune.  Fundet blev vist til en af museets arkæologer  og jo – det var såmænd et meget fint bronzesværd fra ældre bronzealder, fundet et sted, hvor der har ligget en gravhøj fra samme periode. Gravhøjen er for længst overpløjet, men kan stadig ses på marken som en svag forhøjning. Der er også mange store sten i pløjelaget, som er rester fra konstruktionen. Området er blevet grundigt undersøgt med detektoren og indtil videre er der ikke flere fund fra den oppløjede grav.

Når Christian har haft den glæde at se på sværdet hjemme i sin stue bliver det afleveret til Kroppedal Museum, hvor den egentlige registrering finder sted. Der bliver oprettet en sag, sværdet  bliver fotograferet,  informationerne bliver registreret i databasen ”Fund og Fortidsminder” og  fundstedet bliver også registreret, så vi ved, hvor sværdet er fundet.

Måske vil sværdet blive udstillet kortvarigt på Kroppedal Museum. Herefter er sværdet klart til at blive afleveret til Nationalmuseet!

img_1938-beskaaret