Åben udgravning: Gartnerhaven i Avedøre

Åben udgravning: Gartnerhaven i Avedøre

Arkæologerne fra Kroppedal Museum og Foreningen Gartnerhaven holder åbent hus

Kom og hør, hvad vi har gjort af fund fra fortiden og om fremtiden for det kommende naturområde i Gartnerhaven. Udgravningerne har givet os spændende indsigt i tiden fra bondestenalderen og frem til jernalderen.

Vi har blandt andet fundet spor efter et 6000 år gammelt flinthuggerværksted med over 300 flinteafslag. Værkstedet har formentlig været brugt til økseproduktion i bondestenalderen.

Vi har desuden gjort to meget spændende fund, der kan indikere, at bronzealderens folk har produceret ost, samt et såkaldt husoffer i en af bygningerne.

Vi slutter arrangementet af med at se på et 16 meter langt jernalderhus med spor fra vægstolperne. Et hus fra jernalderen har haft en levetid på ca. 25 år, hvilket kan indikere at området har været beboet af en gruppe af mennesker i over 50 år.

Vi har fund fra fortidens folk, som fortæller om deres daglige liv, så kom og hør mere om de fund, der er blevet gjort i Avedøre og bliv klogere på menneskets liv i fortiden.

Arrangementet er gratis og uden tilmelding.

Husk praktisk fodtøj, terrænet kan være ujævnt, og turen er desværre ikke egnet for gangbesværede.

Praktiske oplysninger

Arrangør:

Kroppedal Museum

Dato:

18. november 2024 kl. 14:00 – 15:00

Sted:

Byvej 83, 2650 Hvidovre

Kontaktoplysninger:

Mail:  kontakt@kroppedal.dk
Telefon: 43303000

Billettyper:

Gratis