Jul på Kroppedal som i 1800-tallet

Jul på Kroppedal som i 1800-tallet

På Kroppedal Museum er juletræet pyntet med den slags julepynt, man havde i
1800-tallet. Kom og lav din egen julepynt på museet og læs historierne bag
datidens julepynt.

Nu får du mulighed for selv at klippe pynt som i gamle dage, hvis
du besøger Kroppedal Museum i december måned. Du er meget velkommen til at pynte museets
juletræ med din nyklippede pynt. Synes du, at pynten passer bedre til træet hjemme i din egen
stue, tager du det selvfølgelig med hjem.

Museets helt egne nisser er også begyndt at rykke på sig. Tuske, Traske og Sjaske er altid i
området ved Kroppedal, men i december måned kommer de lidt mere frem – de elsker nemlig at
hjælpe med julehyggen. Men husk, de er stadig sky, så man skal være heldig og kigge godt efter,
hvis man vil have et glimt af dem.

Tidspunkt: Lørdag d. 2. december til 22. december i museets åbningstid.
Tuske, Traske og Sjaske er (måske) at finde fra d. 2. december og frem til jul, i museets åbningstid.

Praktiske oplysninger

Arrangør:

Kroppedal Museum

Dato:

2. december 2023 kl. 12.00
til 
22. december 2023 kl. 16.00

Sted:

Kroppedals Allé 3, 2630 Taastrup

Kontaktoplysninger:

Mail:  kontakt@kroppedal.dk
Telefon: 43303000

Billettyper:

Pris: Gratis

Entré til museet: Voksne 50,- børn under 18 år gratis