Kom til efterårshygge og lav din egen runestav

Kom til efterårshygge og lav din egen runestav

Kom til efterårshygge og lav din egen runestav

Mærk runernes magi og bag et æble over bålet

Runerne blev brugt som skriftsystem i jernalderen, vikingetiden og middelalderen. De mest kendte tekster skrevet med runer stammer fra vikingetidens runesten. Der er også fundet runestave, som er en slags runebrev indridset på en pind.

Ved museet kan du og din familie øve jer i at skrive runer og lave jeres egen runestav. Hvis vejret er til det, tænder vi op i bålfadet og bager æbler over ilden – og så kan du gå på runejagt i museets udstilling.

Kroppedals vikingeudstilling ’HVER DAG ER EN KAMP’ fortæller om de vikinger der blev hjemme og levede som bønder. I udstillingen er der ’gemt’ runer, som børn og barnlige sjæle kan lede efter. Finder man alle runerne danner de et ord.

Praktiske oplysninger

Arrangør:

Kroppedal museum

Dato:

19. oktober 2023 kl. 12.00 – 15.00

Sted:

Kroppedals Allé 3, 2630 Taastrup

Kontaktoplysninger:

Mail:  kontakt@kroppedal.dk
Telefon: 43303000

Billettyper:

Pris: Gratis

Entré til museet: Voksne 50,- børn under 18 år gratis