Museet i Vestskoven åbner

Museet i Vestskoven åbner

Kroppedal Museum inviterer dig til åbningsdagen for vores nye projekt ‘Museet i Vestskoven’

Tag familien i hånden og kom ud til Museet i Vestskoven d. 22. juni kl. 11-18. Lad børnene lege og gå på opdagelse i vores fælles natur og historie, når Kroppedal Museums nye have åbner med aktiviteter for hele familien.

Giv dig i kast med hovedstadsområdets længste og sjoveste naturforhindringsbane med udfordringer for både børn og voksne, prøv kræfter med træhåndværk i Ragnas snittehjørne, smag på Vikingelandsbyens dejlige kyllingesuppe og meget mere.

Skulle du gå hen og blive sulten eller tørstig, kan du selvfølgelig også købe mad, drikke og is på museet. Du er også velkommen til selv at tage noget med, I kan spise og drikke i naturen, når vi fejrer med et brag af en dag.

Vær med, når Museet i Vestskoven åbner med natur- og kulturhistoriesjov for hele familien.

Kl. 11.00 – Taler ved borgmester Michael Ziegler og Museumsdirektør Mads Thernøe
Kl. 12.30 – Naturtryl med Gustav Urth
Kl. 13.00 – Omvisning på Kroppedal Museum
Kl. 14.00 – Børneshow med Vicky Knudsen
Kl. 16.00 – Skovvandring i børnehøjde

Vi glæder os til at fejre dette nye projekt med jer.

Arrangementet er gratis og uden tilmelding.

Husk praktisk fodtøj.

Praktiske oplysninger

Arrangør:

Kroppedal Museum

Dato:

22. juni 2024 kl. 11:00 – 18:00

Sted:

Kroppedals Allé 3

Kontaktoplysninger:

Mail:  julie.ring@kroppedal.dk
Telefon: 43303000

Billettyper:

Gratis