Kroppedal Museum

Corona retningslinjer på Kroppedal Museum

Buste af Tycho Brahe

Kroppedal Museum overholder de gældende Corona retningslinjer

På Kroppedal Museum ønsker vi at alle kan få en god oplevelse i trygge rammer. Vi overholder derfor de Corona retningslinjer sundhedsstyrelsen har udstukket til kulturinstitutioner. En oversigt over disse kan findes på Organisationen Danske Museers hjemmeside.

Håndhygiejne

På museet vil der være håndsprit tilgængeligt flere steder igennem udstillingerne samt mulighed for grundig håndvask på vores toiletter. Vi opfordrer alle vores gæster til at benytte disse muligheder ofte.

Vi gør vores gæste-toiletter rent flere gange dagligt samt desinficerer kontaktflader (håndtage mv.) ofte. På toiletterne vil der være sprøjteflasker med desinficerende middel vi opfordrer vores gæster til at bruge.

Antalsbegrænsning

For at skabe god plads mellem vores gæster, kan vi maksimalt tage imod 25 besøgende ad gangen. Vores udstillingslokaler er af varierende størrelse, og vi opfordrer derfor til at der maks. er 4 gæster i hvert rum. Ellers opfordrer vi til at holde 1 meters afstand til andre gæster og medarbejdere samt 2 meters afstand til personer som er i øget risikogrupper eller ved øget risiko for dråbesmitte.

Coronapas


Alle gæster over 15 som ønsker at sidde i vores caféområde (indendørs) skal fremvise gyldig Coronapas. Ved Coronapasset forstås en af følgende:

  • dokumentation for vaccination (som minimum 14 dage efter første stik)
  • dokumentation for negativ test (som er maks. 72 timer gammelt for en kviktest eller 96 for en PCR test)
  • dokumentation for afsluttet sygdomsforløb (positiv test som er mellem 14 dage og 12 måneder gammelt).

Dokumentationen kan både være i form af Coronapas appen,”Min Sundhed,” Sundhed.dk hjemmesiden, dokumentation på print mv.

I forbindelse med fremvisning af dokumentation kan vi også bede dig om at fremvise ID i form af pas, kørekort, sundhedskort eller andet offentligt identitetskort. Bemærk, at vi ikke opbevarer nogle af de fremviste oplysninger.

I kan læse mere om Coronapasset på https://coronasmitte.dk/raad-og-regler/coronapas

Rundvisninger, skoletjeneste og andre arrangementer

For at overholde forsamlingsforbuddet og afstandskravene har vi sat en grænse på 8 personer til vores rundvisninger.

Ved særlige arrangementer kan der være deltagerbegrænsninger og andre restriktioner. Vi følger generelt de gældende regler.

Skoleklasser er undtaget forbuddet. Her opfordrer vi til at besøge os udenfor vores normale åbningstid. Andre særlige forhold overfor skoleklasser kan læses under Skolebesøg.

Hjælp os med at gøre besøget trygt

    • Hvis du har symptomer (selv milde symptomer) bliv hjemme
    • Vask hænder og brug håndsprit ofte
    • Hold 1 meters afstand til andre gæster, og 2 meters afstand ved øget risiko for dråbesmitte eller er i nærheden af personer i øget risikogrupper

Hjælp os med at dokumentere disse historiske tider

Vi opfordrer også meget gerne alle til at hjælpe os med at dokumentere disse Corona-tider. Se mere på Få din Corona-hverdag på museum