Museumsvært til Kroppedal Museum

Vil du være med til at give vores gæster en god oplevelse fra det øjeblik, de træder ind ad døren?

Kroppedal Museum søger en serviceminded og engageret museumsvært til vores museumsbutik. Som museumsvært er du ofte den første, vores gæster møder, og du spiller derfor en vigtig rolle i at skabe en varm velkomst og den gode museumsoplevelse. Kan du lide at møde mange forskellige mennesker, yde god service og arbejde selvstændigt, så er det måske dig, vi leder efter.

Dine opgaver:
Som museumsvært bliver du en vigtig del af den daglige drift. Dine opgaver omfatter blandt andet:

 At tage imod og byde gæster velkommen
 Salg af entrébilletter og registrering af besøgende
 Introduktion til museets udstillinger, udeområde og øvrige aktiviteter
 Betjening af museumsbutikken, herunder daglig kasseafstemning
 Besvare spørgsmål om museet, udstillinger og arrangementer
 Telefonbetjening og lettere administrative opgaver
 Sørge for, at reception og butik altid fremstår indbydende, herunder vareopfyldning og lettere rengøring
 Åbning og lukning af museet
 Bidrage til den gode gæsteoplevelse i samarbejde med museets øvrige medarbejdere

Du vil ofte arbejde alene i museumsbutikken. Det er derfor vigtigt, at du trives med at arbejde selvstændigt, tage ansvar og er i stand til at træffe selvstændige beslutninger.

Vi forestiller os, at du:
 Har erfaring med kundeservice, reception eller butik
 Er venlig, imødekommende og trives med kontakt til mange forskellige mennesker
 Arbejder selvstændigt, er mødestabil og ansvarsbevist
 Har flair for salg, service og formidling
 Kan bevare overblikket – også når der er travlt
 Har interesse for kultur og historie. Erfaring fra museums- eller kulturbranchen er en fordel, men ikke et krav
 At du kan arbejde minimum én weekend om måneden og har mulighed for at tage vagter på hverdage, helligdage, i ferieperioder og ved sygdom

Kroppedal Museum kan tilbyde dig:
 En spændende arbejdsplads i naturskønne omgivelser tæt på København
 Vagter á 4,5 – 5,5 timers varighed i tidsrummet 10.30 – 16.30
 Gode ansættelsesvilkår
 En uformel arbejdsplads med engagerede kolleger, hvor vi hjælper hinanden og vægter det gode samarbejde højt

Om Kroppedal Museum
Kroppedal Museum er et museum i udvikling. De seneste år har vi oplevet stigende besøgstal, og stadig flere gæster finder vej til både vores udstillinger, arrangementer og grønne udeområder. Vi arbejder målrettet på at skabe gode oplevelser for alle – uanset om de kommer for at opleve kulturhistorien, nyde naturen eller deltage i et af vores mange arrangementer.

Som statsanerkendt museum arbejder vi med arkæologi, nyere tid og astronomihistorie og varetager desuden de lokalhistoriske arkiver i Albertslund, Høje-Taastrup og Ishøj.

Vil du være en del af Kroppedal Museum?
Så send din ansøgning samlet i ét PDF-dokument til bogholderi@kroppedal.dk.

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte butiksansvarlig Inge Vest-Andersen på
telefon 43 30 30 21.