Kroppedal Museum
Historieværkstedet

HISTORIEVÆRKSTEDET
– en rejse gennem Vestegnens fortid
I Historieværkstedet kan skoleelever og børnefamilier opleve Vestegnens historie.
Det sker gennem møder med fire unge fra hver forskellige perioder i Vestegnens historie. Unge, hvis liv fortæller om de forandringer, der er sket i området i de sidste 3-400 år.
I den forbindelse kan unge og ældre røre og udforske genstande og billeder fra de perioder, hver af de unge levede i.
I Historieværkstedet kan gæsterne f.eks. høre om Karen på 16 år, der var tjenestepige på en gård i Taastrup i 1600-tallet. Og de kan prøve at spinde uld, som Karen gjorde det for 350 år siden.
Ligeledes kan gæsterne også høre om Harald på 23 år, der var teglværksarbejder i Hedehusene i 1920’erne. Og om Bjarne, der spillede rockmusik på Vestegnen i 1960’erne. I den forbindelse kan gæsterne også prøve at stable mursten, som Harald gjorde det for 100 år siden – eller de kan prøve at gætte, hvilke genstande, der stod i Bjarnes barndomshjem.
Endelig kan gæsterne også høre om Sara, der lever i Høje Taastrup i dag. Og de kan lave deres egne udstillinger om Vestegnens historie – eller prøve sig frem i en quiz om, hvordan livet har været i området før i tiden.
Åbningstider
Skoleklasser kan booke et besøg i hverdagene.
Historieværkstedet har ellers offentligt åbnet til særlige arrangementer. Hold øje med hjemmesiden og/eller vores Facebook side.
Hvis du gerne vil høre mere om Historieværkstedet og evt. booke et skolebesøg, så skriv til Kroppedal Museum på kontakt@kroppedal.dk.
Adresse
Historieværkstedet ligger på Taastrupgårdsvej 45