Kroppedal Museum

Historieværkstedet

FORTÆL MIG DIN HISTORIE

I Historieværkstedet kan skoleelever opleve Vestegnens historie.
Det sker gennem mødet med fire unge fra forskellige perioder i Vestegnens historie. Unge, hvis liv fortæller om de forandringer, der er sket i området i de sidste 3-400 år.

Historieværkstedet er bygget op som en interaktiv udstilling, hvor eleverne både kan fordybe sig i hver udstillet person og tidsperiode, og samtidig få hænderne i genstande fra hver enkelt periode. Gennem læring om genstande og rundvisning i udstillingen, skal eleverne selv forsøge sig med at fremvise røregenstandene fra de forskellige perioder. Ved hver person/periode er der en tom montre, som eleverne skal bruge til at lave deres egen udstilling.

Hjemme i klassen skal eleverne, opdelt i grupper, finde genstande fra deres eget liv og tage dem med i klassen. De skal samarbejde om at finde den historie de vil fortælle gennem genstandene og en rød tråd i historien.

Tilbage i Historieværkstedet skal eleverne, i grupperne, placere deres genstande og genstandstekster i de tomme montrer i værkstedet. Herefter skal de fremvise og formidle hver deres ”udstilling” for hinanden.

Uddybning af forløbet kan ske ved henvendelse til museets skoletjeneste.

https://skoletjenesten.dk/tilbud/fortael-mig-din-historie