Kroppedal Museum

Sommerferieaktivteter

Find Slattenpatten på Kroppedal i sommerferien

 

I skolernes sommerferie kan gæsterne på Kroppedal Museum få historien om Varulvene, Slattenpatten og andre sagnfolk, når de går tur i Vestskoven. 

 

Hele sommerferien, fra uge 26 til og med uge 31, kan man få historien om Åmanden, Slattenpatten og andre sagnfolk, mens man går en tur i området omkring Kroppedal Museum, og måske kan man få øje på et væsen fra sagnene. Man får en sagnkort udleveret i museets butik.

 

Man kan også tippe en 13´er, mens man går rundt i vikingeudstillingen ”Hver dag er en kamp.”

Svarer man rigtigt på alle 13 spørgsmål, vinder man en lille, velsmagende præmie.

 

Familier kan ofre til Frigg i uge 27 og 28

 

I uge 27 og 28 tirsdag og torsdag kl. 13 til 15 vil vores formidlingsinspektør, Julie Kellberg Ring, fortælle om familielivet i Vikingetiden. Hun vil vise rundt på museet, hvor fokus vil ligge på, hvor vigtig familien var i Vikingetiden. Dernæst skal hver familie ud i skoven, hvor de skal finde et ord, der symboliserer deres lille enhed. Sammen ofrer vi til Frigg, og derefter skal alle fremstille deres egen personlige familie-runestav.

 

Det er gratis at deltage i arrangementerne, men voksne skal betale 50 kr. i entré til selve museet. Børn og unge under 18 år er gratis.

 

Medbring en madpakke og spis den på Verdens Længste Vikingebro. I museets lille café kan I købe is, kaffe og fine souvenirs.