Kroppedal Museum

Stjerneaften og Universet i Børnehøjde

Stjerneaften

Kom til en stjerneaften på Kroppedal Museum for at se stjerner og høre om universets forunderlige verden. Kroppedal Museum er klar med en ny sæson med populærvidenskabelige foredrag om astronomi og med mulighed for at observere stjernehimlen på nært hold fra museets observatorium. 

I museets Ole Rømer-udstilling , vil astrofysiker Lars Occhionero introducere til stjernehimlen netop nu. Derefter står KAF (Københavns Astronomiske Forening) klar ude i museets observatorium, hvor kikkerten indstilles på ”langt ude i universet”.
Desværre kan vi ikke styre vejret, og i tilfælde af overskyet, må man i stedet nøjes med at blive introduceret til museets hyggelige skydetags-observatorium og få besvaret eventuelle spørgsmål om stjerneobservationer i almindelighed.

Bemærk, at der er begrænset antal pladser. Billetsalg via Place2book.com (linket fører direkte til liste over alle stjerneaftenerne) Det er ikke muligt at købe billet i døren.

Alle aftener fra kl. 19-21.
Pris: Voksne: 75 kr. Unge under 18 år: 25 kr. (Begge priser er ekskl. gebyr fra Place2book)

PROGRAM

Universet i børnehøjde

Stjerneaftenerne i efterårs- og vinterferierne er særlige aftener for børn, hvor vi trækker universet ned i børnehøjde. Til aftenen vil børnene kunne skrive spørgsmål ned på små sedler og smide i den høje astronomhat. Herfra trækker astrofysiker Lars Occhionero spørgsmålene og prøver at besvare dem. Ingen spørgsmål er for dumme, og man kan få svar på stort set alt mellem himmel og det ydre rum. Emnerne kan være: hvad er stjerner lavet af, hvornår opstod universet og hvor ender det, hvad er en galakse, hvorfor findes der måner. Og selvfølgelig skal vi også kigge på stjerner fra observatoriet – men kun, hvis himlen ikke er dækket af skyer.

Tycho Brahes jubilæumsår

I år fejrer vi Tycho Brahes opdagelse af Stella Nova for 450 år siden, og derfor vil alle stjerneaftener (som ikke er Universet i Børnehøjde) have knytning til Brahes opdagelser og udforskning.

Opmåling af himlen 

2.november 2022 – Køb billet

En varm sommerdag, den 21. august 1560, oplever den 13-årige Thyge Brahe en solformørkelse, noget han aldrig vil glemme. Det, som gør særligt indtryk, er, at formørkelsen var forudsagt, men det frustrerer ham, at man ikke har ramt helt nøjagtigt. Dette er muligvis kimen til Tycho Brahes store livsværk; opmåling af positionen af himmellegemerne med stor præcision.

I dag foregår kortlægningen af himlen, astrometrien med større og større nøjagtighed, faktisk så stor at vi bliver nødt til at tage satellitter (som Hipparcos og GAIA) i brug.  Målingen af positionen af himmellegemerne. og hvordan disse flytter sig. er grundlaget for forståelsen af planeternes baner, galaksens dynamik og måling af afstande til stjernerne.

Til denne stjerneaften vil vi tale om astrometrien; opmålingen af himlen. Vi vil tale om, hvordan man i praksis måler afstande i rummet, hvordan vi kan måle stjernernes bevægelser, og hvordan denne meget gamle videnskab stadig i dag rummer uvurderlig viden om exoplaneter, mælkevejens historie og selve tyngdekraften.

 

Supernovaer 

16. november 2022 – Køb billet

Da Tycho Brahe så et nyt himmellegeme ved Cassiopeia i 1572, troede han, at han så dannelsen af en ny stjerne, som forsvandt igen i løbet af få dage. Han kaldte legemet Stella Nova: den nye stjerne, men det, han faktisk så, var ikke en ny stjernet, men en stjerne som døde i en voldsom eksplosion, en død vi stadig i dag kalder for supernova.

En supernova er en af universets kraftigste energiudladninger, og en stjernes eksplosion kan lyse mere op end en hel galakse tilsammen. Men hvad får stjerner til at eksplodere? Hvordan foregår denne eksplosion? Hvad er der tilbage efter en eksplosion? Hvad sker der med omgivelserne, når denne enorme mængde energi frigøres?

Få svar på dette og meget mere til denne stjerneaften, hvor vi vil kigge på stjerners voldsomme død, og hvordan navnet “nova” (ny) måske slet ikke er så fejlvalgt, da supernovaer er grundlaget for Jordens og vores eksistens.

Rester af supernovaer og dannelse af nye stjerner

7. december 2022 – Køb billet

Tycho Brahe var utrolig udførlig i sine beskrivelser af himlen. Vi kan derfor i dag bruge hans noter til at finde det eksakte sted, han så “Den nye stjerne.” Kigger vi her med en kraftig kikkert, vil vi opdage en sky af gasser og støv;en supernovarest eller stjernetåge.

Stjernetåger er resterne af døde stjerner, og de findes i mange afskygninger. Denne rest kan ved særlige tilfælde samle sig igen og danne nye stjerner og planeter. Stjernetåger er således universets stjernefabrikker og stedet hvor vi – dig, mig, ja selve Jorden – stammer fra.

Til denne stjerneaften vil vi tage et nærmere kig på resterne efter en supernova, og hvordan nye stjerner og planeter kan dannes i disse tåger. Vi vil også kigge på den nyeste data fra JWST, hvis formål bl.a. er at studere stjernedannelse og måle, hvad atmosfæren på planeter uden for solsystemet er lavet af.

 

Kometer og tyngdekraften

25. januar 2023 – Køb billet

En af Tycho Brahes mindre kendte opdagelser var at bestemme, at kometer ikke var atmosfæriske fænomener. Kometer var set som mystiske objekter, som brød med tidens verdensbillede, og blev set som varsler for forandringer- både gode (vigtige fødsler) og mindre gode (slaget ved Hastings).

Kometer er utroligt interessante objekter. De er muligvis kilden til det meste af vandet på Jorden og måske spredere af organiske kemikalier gennem solsystemet. Kometer er også meget gode til at teste/afprøve teorier om tyngdekraften, da deres meget lange baner og små masser gør dem til perfekte testsystemer.

På denne aften skal vi tale om kometer, hvad de er, hvorfra de kommer, hvordan man har brugt dem til at teste tyngdekraften, og hvordan de måske gemmer på nogle af livets byggesten.

 

Kosmologi, mørkt stof og mørk energi

15. marts 2023 – Køb billet

Tycho Brahes livsværk var at vise om Solen faktisk var i centrum af universet. Men med hans målinger kunne han ikke få det til at passe, ikke med mindre stjerner var langt væk, meget længere væk end nogen troede muligt. Billedet af det uendelige store univers fyldt med galakser er kun godt 100 år gammelt, og det var absolut utænkelig i Tycho Brahes tid, hvor man mente, at Universet kun gik lidt længere ud end til Saturn bane.

Men Universet viser sig at være meget større end først antaget, og det viser sig også, at universet udvider sig, endda med en accelererende hastighed som drevet af en ukendt energi. Og vi kan se, at der må være mere i universet, end vi kan se –  et usynligt eller mørkt stof.

Til sæsonens sidste stjerneaften vil vi kigge på selve universet, big bang-modellen, mørkt stof og energi, og hvordan Tycho Brahes Stella Nova var et vigtigt element til bestemmelsen af universets udvidelse. Vi vil naturligvis også kigge på JWSTs nyeste data, da et af teleskopets primære mål netop er at kigge så langt som muligt, og derigennem se universets første galakser og stjerner; se universets daggry.