Danefæ, detektorfund og andre oldsager
Hvad du skal gøre, hvis du finder oldsager
Gemt eller glemt, tabt eller ofret? Der er mange grunde til, at en genstand er endt sine dage i jorden. Nedenfor kan du læse lidt om, hvad du kan gøre med dine oldsager og hvordan du skal forholde dig, hvis du går, eller gerne vil gå, med detektor.
Hvad der gemmer sig i skuffen
Mange har selv en samling af oldsager – f. eks. en samling af flintøkser. Oldsagerne er tit arvet eller opsamlet på gåture i det danske landskab. Kroppedal Museet er altid interesseret i at se de oldsager og især høre, hvor de er fundet! Oldsagerne fortæller vigtige historier om den forhistoriske brug af landskabet og kan hjælpe arkæologerne til at vurdere, hvor der kan være spor efter fortidige aktiviteter. I langt de fleste tilfælde ønsker museet blot at fotografere, typestemme og kortlægge genstanden, hvorefter man kan få den med hjem igen.
Detektorbrug og danefæ
Metaldetektorer har i høj grad udbygget arkæologernes viden om kendte pladser og i endnu højere grad øget kendskabet til nye pladser betragteligt! Og om de små og store hændelser der tidligere har været i et område. Brugen af metaldetektor kommer dog også med en række regler og anbefalinger, som den enkelte amatørarkæolog skal kende til, inden han eller hun bevæger sig ud i felten.
Lovgivning om danefæ
§ 30. Genstande fra fortiden, herunder mønter, der er fundet i Danmark, og hvortil ingen kan godtgøre sin ret som ejer, er danefæ, såfremt de er forarbejdet af værdifuldt materiale eller har særlig kulturhistorisk værdi.
Stk. 2. Danefæ tilhører staten. Den, der finder danefæ, og den, der får danefæ i sin besiddelse, skal straks aflevere det til Nationalmuseet.
Hvor må jeg gå med metaldetektor?
- Få lodsejers tilladelse – altid! (Museet står ikke for kontakten til lodsejer, medmindre det drejer sig om et område museet ønsker at få undersøgt af særlige årsager).
- Stats- eller kommunalt ejede arealer. Ansøger du en offentlig institution om tilladelse til at gå på deres arealer, vil denne som regel bede dig indhente en anbefaling fra lokalmuseet. Kroppedal vil her vurdere, om der er tale om et dyrket eller udsat areal eller ej. Som regel anbefaler Kroppedal ikke brug af metaldetektor på udyrkede arealer (f.eks. skov, eng og park), hvor det vurderes at det arkæologiske materiale ligger bevaret og beskyttet i sin oprindelige kontekst.
- Der må ikke søges med metaldetektor (eller magnetfiskes) på fredede fortidsminder og i en 2-meters sikkerhedszone omkring disse. Se kort over fredede fortidsminder (følg link).
- Slots- og Kulturstyrelsen har en oversigt over hvor du må gå med metaldetektor i Danmark, og hvilke regler der gælder. Se oversigten (følg link).
Hvordan skal jeg gå med metaldetektor?
- Vær gerne systematisk, når du går marken igennem. Også gerne selvom der ikke umiddelbart bliver gjort fund. Museet er meget interesseret i at vide, hvor der findes marker med fund, men også hvor der findes marker, hvor der trods intensiv afsøgning ikke gøres fund.
- Søg og grav ikke dybere end pløjelaget, eller ca. 25 cm. Dybereliggende genstande og strukturer ligger in-situ-bevaret og hvis du graver ned til dem ødelægger du den oprindelige kontekst og dermed potentielt en masse viden om fundet.
Jeg har fundet noget, hvad nu?
- Behandl fundene med forsigtighed, da de kan være mere skrøbelige end de ser ud til. Undgå at afrense genstandene eller forsøge at konservere dem ved indsmøring eller lign.
- Læg hvert fund i en pose for sig (gerne lynlåspose), tydeligt mærket med finders navn, enten DIME-nr-. eller GPS-koordinater og gerne matrikelnummer.
- Sørg for at medbringe en GPS (indstillet til WGS84 UTM eller Euref89, zone 32). Nedskriv koordinaterne i meter og ikke i breddegrader på mærket til det enkelte fund.
- Lav en aftale med museet om indlevering, så du ikke går forgæves. Når du indleverer, vil en arkæolog gennemgå genstandene sammen med dig og du vil modtage en kvittering for indleveringen. Herefter vil museet hurtigst muligt gennemgå og registrere genstandene og indlevere dem til danefæbehandling på Nationalmuseet. Bliver en genstand erklæret for danefæ, vil du modtage besked direkte fra Nationalmuseet.
Kontakt museets arkæologer på:
+45 43303015 eller kulturarv@kroppedal.dk
Den store interesse for brug af metaldetektor har øget presset på museerne. Derfor er det altid godt at væbne sig med tålmodighed. Både i marken og i efterbehandlingstiden.
Er det danefæ?
På Nationalmuseets hjemmeside kan du finde beskrivelse af, hvad der kan være danefæ.
Genstande, der skal danefæ-behandles, skal afleveres til lokalmuseet, der efter registrering videregiver dem til Nationalmuseet.
Det er Nationalmuseet der foretager selve danefævurderingen.
Hvad så når det ikke er danefæ?
Alle fund har en fortælling – også selvom det ikke er danefæ. I de seneste to årtier har de danske museer fået kendskab til mange vigtige lokaliteter på grund af indleverede detektorfund – også de fund der ikke er erklæret danefæ!
Derfor er det vigtigt, at du ikke på forhånd sorterer en masse genstande fra, fordi du mener de ikke vil have interesse (hvis de er over 100 år). Tag hellere kontakt til museets danefæansvarlige, så vil de hurtigt kunne give råd og vejledning.
Du er ikke alene – DIME
DIME er en database hvor detektorfolk kan registrere deres fund frivilligt. Det er af stor værdi for forskere, at fund der er fundet af privatpersoner og ikke nødvendigvis er danefæ bliver tilgængelige her og bidrager til mere viden om Danmarks historie. Lokalmuseet og Nationalmuseet har særlig adgang til registreringer fra museets ansvarsområde. De kan kommentere på identifikation eller datering af fundet, og kan anmode om at et fund indleveres til museet. Museet har desuden adgang til GPS-koordinaterne for fundstedet. I den offentlig adgang til registreringerne vises fundstedet kun på kommune-niveau (og ikke en nærmere placering). Kroppedal Museum anbefaler detektorførere at bruge DIME.
DIME-link: https://www.metaldetektorfund.dk/ny/